Lokalopgør gav sejr til IBCC

Cricketspillerne fra Ikast-brande vandt med 66 point over gæsterne fra Herning

Udgivet:23. august 2023, 12.00

Læsetid:1 minut

De lokale cricket spillere fortsætter sejrsstimen og vandt senest lokalopgøret mod Herning med 66 point. Foto: Privatfoto

1 måned siden

CRICKET Ikast-Brande Cricket Club fortsætter deres sejrsstime og kunne i lokalopgøret på hjemmebane sende gæsterne fra Herning hjem med et nederlag. IBCC vandt nemlig med 66 point.

Strålende gærdespil fra IBCC-stjernespiller Srinivas, og god kastning fra kaptajn Mithilesh Kumar og vicekaptajn Shravan Kumar, gav hjemmeholdetderes syvende sejr i denne sæson. Ikast vandt lodtrækningen og valgte at tage gærdet. Ikast-Brande registrerede 251/7 på 40 overs. Kampens mand Srinivas scorede 94 med fem firere. Satish Kumar scorede 39 med tre firere, og Shravan Kumar scorede 33 med tre firere. Herning scorede 185/10 på 35,1 overs.

Srinivas er tilfreds med sejren og sit eget spil, men han understreger, at hele holdet i øjeblikket spiller godt cricket og er i topform. IBCC er med sejren placeret på andenplads i gruppen.

Der er to kampe tilbage for IBCC, og der er stor chance for, at de ender i toppen af 3. division.