Klosterlund i top: Mange besøgende
Besøgstallene for Museum Midtjylland er gjort op for 2021
Udgivet:28. maj 2022, 14.45
Læsetid:1 minut
Besøgstallene for Museum Midtjylland er gjort op for 2021
Udgivet:28. maj 2022, 14.45
Læsetid:1 minut
Klosterlund Museum ligger øverst på besøgslisten blandt områdets museer. Foto: Ikast-Brande Kommune
MUSEUM Det blev til i alt 17.923 registrerede besøg på museerne i Herning og Ikast-Brande.
Det er et fald på to procent i forhold til 2020, men der er dog tale om et mindre fald end forventet set i lyset af, at museerne var coronanedlukket i en længere periode sidste år end i 2020.
Museum Midtjyllands absolutte flagskib er Klosterlund Museum ved Bølling Sø, der blev besøgt af 7860 gæster. Herefter er der et pænt stykke ned til Textilmuseet i Herning, der havde 4425 besøgende.
Frilundsmuseet i Herning kom ind på tredjepladsen med 2434 gæster, mens Vester Palsgaard Skovmuseum nær Hampen i Ikast-Brande Kommune sidste år havde 1868 gæster. Dårligst besøgt i Museum Midtjylland var Herningsholm Museum med blot 871 gæster.
Det samlede antal deltagere ved by- og skovvandringer, åbne arkæologiske udgravninger samt cykel- og busture, arrangeret af Museum Midtjylland nåede op på 465 besøgende.
Brande Museum står udenfor det tværkommunale museumssamarbejde.