Hvilken kvalitet forventes der i kommunens skoler?

Af tillidsrepræsentanterne I Herningegnes Lærerforening ansat på skolerne i Ikast-Brande Kommune

LÆSERBREV Som lærere står vi på tæer og anstrenger os til det yderste for at få det bedste ud af de givne økonomiske rammer og vilkår. Det vil vi naturligvis altid gøre i bestræbelserne på at give eleverne i Ikast-Brandes skoler den mest udbytterige skolegang. Vi ønsker stærkt at kunne lykkes med opgaven. Men - I har i byrådet besluttet, at der igen-igen skal spares på skolerne, og vi ønsker her at gøre opmærksom på, at de forestående 5% besparelser får mærkbare konsekvenser for kvaliteten.

Høje mål og pressede midler

Uoverensstemmelsen mellem opgavemængden og de tildelte ressourcer har gennem flere kommunale trivselsundersøgelser været voldsomt iøjnefaldende. Sideløbende er omfanget af nye tiltag og fordringer i skolens dagligdag vokset betragteligt.

I kommunens Børne- og Ungepolitik fra 2016 angives bl.a. fire resultatmål, som det forventes skolerne skal nå:

. Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres fra år til år.

. Andelen af elever, som får mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik i 9. klasses afgangsprøve øges.

Udmærkede målsætninger, som dog bliver nærmest umulige at nå i den virkelighed, der er på skolerne. For hvordan skal vi med færre midler kunne opfylde ovenstående mål og samtidig inkludere flere elever med særlige behov? Hvordan skal vi sikre, at både de inkluderede og den øvrige del af klassen trives og bliver så dygtige, som de kan, når udsigten er færre uddannede lærere til at varetage opgaven?

Hvad skrev bestyrelser, medarbejdere og ledere i høringssvarene?

Alle skolernes MED-udvalg, bestyrelser og den lokale skolelederforening har i forbindelse med de varslede besparelser indsendt høringssvar og udtalelser, som utvetydigt adresserer bekymringer over et underfinansieret skolevæsen. Der udtrykkes også bekymring for arbejdsglæden og trivslen, for stresssygemeldinger og for rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejdere. De kommunale medarbejdere er netop fremhævet i Ikast-Brandes nye vision:

"Visionen består af seks pejlemærker og bygger på en robust økonomi og dygtige, engagerede medarbejdere" (Citat (s. 7) - Vision for Ikast-Brande Kommune 2018-25)

Medarbejderne slides på

Når økonomien er utilstrækkelig, slides der ekstra voldsomt på medarbejderne. Især når der bliver færre og færre af dem. I Ikast-Brande har skolelukning og en ny tildelingsnøgle samtidig betydet markant flere elever i klasserne på kommunens store byskoler og noget færre ressourcer til de små og mellemstore skoler. Ifølge opgørelser fra Undervisningsministeriet går 32 % af eleverne i IBK i klasser med 25 eller flere elever.

På landsplan er der siden 2009 nedlagt 15% af lærerstillingerne, mens der i samme periode kun har været et fald i antallet af elever på godt 5 %. Fra 2014 har eleverne fået 36% flere undervisningstimer - men de dækkes af stadigt færre uddannede lærere*.

I tråd med de nævnte høringssvar vil vi stærkt opfordre til, at I som lokale politikere tager ansvar for tydeligt at reducere på de omfattende servicemål og ambitioner, så afstanden mellem ambitioner og virkelighed ikke bliver til den enkelte ansattes private forklaringsproblem. Samtidig vil vi håbe og insistere på, at der findes flere midler til skolerne i Ikast-Brande. Det er kvaliteten i undervisningen, der er på spil - og i yderste konsekvens også selve Folkeskolens eksistens.

(Liv Hasselbalch Kristensen, Kristina Skaarup, Bo Stoltenberg Pedersen, Kristina Porst Andersen, Torben Pold Jensen, Erik Thykjær Jensen, Camilla Højgard Kristensen, Gitte Lene Randers, Torben Horshauge, Maibritt Nørgaard Christensen, Birgitte Nørgaard, Kirsten York Helms)