112

20-årig mand med 21 små kugler sigtet for hashhandel

1. oktober 2021, 07.13

Foto: Martin Ballund

IKAST Politiets flexpatrulje fattede torsdag aften klokken 20.35 mistanke til en 20-årig mand fra Sønderborg, som befandt sig i Ikast Strøgcenter.

I mandens mavebælte lå 21 små kugler hash pakket ind i sølvpapir, en mobiltelefon og 800 kroner i kontanter, og manden fik en sigtelse for at ville sælge det euforiserende stof.

Selv om den 20-årige har bopæl i Sønderborg, vidste politiet, at manden også opholder sig en del på en adresse i nærheden af Strøgcentret, og derfor svingede patruljen forbi adressen, hvor er blev foretaget en ransagning. Der blev dog ikke fundet noget, som kunne føje flere punkter til sigtelsen.