Lokal sognepræst går på pension: - Det er med blandede følelser, at jeg tager afsked

Torben Pedersen går på pension efter knap 40 år som præst i Ikast - heraf 27 ved Fonnesbæk Kirke. Her holder han sin sidste gudstjeneste på søndag

26. november 2021, 08.44

I disse dage er Torben Pedersen i gang med at gruble over sin sidste prædiken og en afskedstale til receptionen på søndag, hvor sognepræsten har sidste arbejdsdag. Foto: Henrik Ole Jensen

KIRKE I lørdags, 20. november, var det 27 år siden, sognepræst Torben Pedersen blev indsat som præst i den dengang nyopførte Fonnesbæk Kirke, hvor han samtidig stod for gudstjenesten til indvielsen.

- Indvielsen af den nye og moderne Fonnesbæk Kirke har været en af mine helt store oplevelser i præstelivet. Der er ikke mange præster, som får lov til at indvie en ny kirke, siger Torben Pedersen med et smil på læben, mens han tænker tilbage på dagen, der samlede mere end 600 mennesker, og som blev sendt på TV 2.

På søndag, 28. november, holder den 65-årige sognepræst sin sidste gudstjeneste i selvsamme kirke, inden han går på pension.

- Jeg skal være ærlig og sige, at det er med blandede følelser, at jeg tager afsked. Det er med vemod, selvom jeg selv har truffet beslutningen. Men jeg glæder mig også, siger Torben Pedersen, som blev ansat ved Ikast Kirke 1. februar 1983.

Dermed holder han et løfte, han gav til sit 25-årsjublæum som præst i byen, da han med et grin lovede personalet, at han ikke ville nå sit 40-årsjubilæum.

Tæt på menigheden

Det er dog ikke kun løftet, som har fået Torben Pedersen til at smide præstekjolen.

- Ja, hvorfor lige nu? Jeg har været en del af denne kirke i 27 år, så måske kirken trænger til lidt fornyelse. Det er et embede, hvor der er nok at se til, og man bliver jo ikke yngre, siger Torben Pedersen, som glæder sig til at få mere fritid, han kan bruge sammen med sin kone samt deres børn og børnebørn.

Men man er ikke et sekund i tvivl om, at Torben Pedersen kommer til at savne sin menighed og den kirke, som han har været en del af, langt før byggeriet gik i gang. Han viser hjemmevant rundt i Fonnesbæk Kirke, der ifølge ham hurtigt vandt indpas i byen til trods for den moderne og mærkværdige arkitektur.

- Når man står her, er man meget tæt på sin menighed, fordi loftet ligesom skråner nedad. Derfor kan kirken også føles fuld, selvom der kun er 60 gæster til et bryllup, siger Torben Pedersen, mens han som gentagne gange før står i kirkerummet og kigger ud over mandagstomme stolerækker.

Fortrolighed og nærhed

Nogle vil måske mene, at man burde prøve noget nyt - komme rundt til flere forskellige kirker og menigheder, men Torben Pedersen har været »ufatteligt glad« for at være så mange år i samme sogn, hvor han har været der for menigheden og samlet folk til gudstjenester og livets store begivenheder.

- Man lærer sin menighed at kende, og det skaber en rigtig fin fortrolighed og nærhed, siger Torben Pedersen og fortæller, at det er vigtige egenskaber at besidde, når man skal have de dybe og til tider svære samtaler.

Dem har han haft mange af gennem sin tid som sognepræst i Ikast. Og det er blandt andet samtalerne og relationerne med mennesker, som har gjort, at Torben Pedersen aldrig har haft en eneste dag, hvor han har været træt af at skulle på arbejde.

Det har aldrig været »et kald«, at Torben Pedersen skulle være præst, men siden han begyndte på teologistudiet, er embedet vokset på ham.

- Jeg elsker at arbejde som præst - jeg kan lide at læse og skrive. Jeg kan lide mødet med mennesker i alle livets forskellige situationer. Det gælder dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser, siger den erfarne præst.

Engagement i fire årtier

Til trods for han gennem fire årtier har forkyndt tro, håb og kærlighed - både i forbindelse med sorger og glæder, er der ikke noget, som han tager på rutinen.

- Jeg vil altid synes, at begravelser af børn og unge mennesker sætter sig i sindet. Det kommer aldrig til at blive en rutine, men det er godt at have sine mange års erfaringer med sig til sådanne begivenheder. Og så skal man altid have empati med, fortæller han.

Hånd i hånd med empati går også et stort engagement - ikke kun i præsteembedet, men også i lokalsamfundet. Sådan har det altid været.

- Jeg synes, at det giver god mening, at præster skal bo i det sogn, hvor de arbejder, fordi det giver en stor berøringsflade, siger Torben Pedersen.

Siden han og familien flyttede hertil i midt 1980’erne, da han blev ansat som præst ved Ikast Kirke, har Torben Pedersen været at finde på fodboldbanen - og senere på squash- og golfbanen.

- Jeg gør det, fordi det er sjovt, men det har også været givende for mit job som præst, fordi mange kender mig. Så hvis der sker et dødsfald, er det ligeså meget »Torben«, de skal have fat i - så er jeg ikke bare »præsten«, siger han.

Mere tid til familien

Torben Pedersen kommer til at savne, at telefonen ringer vedrørende de store begivenheder, som Fonnesbæk Kirke danner ramme om. Ligesom selvsamme kirke har lagt orgelmusik til store begivenheder for Torben Pedersen, der selv har døbt alle sine børnebørn.

Dem får han nu mere tid til at se, nu hvor pensionisttilværelsen venter efter den sidste gudstjeneste søndag formiddag.

- Jeg skal begynde med et fjumreår, hvor jeg skal finde mig tilrette med min nye tilværelse, siger han og glæder sig til, at hans kalender ikke længere vil være så skemalagt.

Det bliver kalenderen måske ikke, men den skal nok blive fyldt op. For Torben Pedersen har planer om at rejse mere - og så skal der stadig spilles squash, golf og fodbold.

Fra 1. december bliver Peter Krabbe-Larsen ny præst i Fonnesbæk Kirke. Han kommer fra en stilling som sognepræst i Struer.