Indbrud hos børnefamilie

25. januar 2021, 08.16

Foto: Martin Ballund

NØRRE SNEDE Søndag fik politiet en anmeldelse om et indbrud fra Lindbjerg Alle i Nørre Snede. Hændelsen er sket i tidsrummet mellem fredag klokken 16.30 og søndag klokken 15.30. En eller flere ukendte gerningspersoner er kommet ind i huset ved at fjerne ruden til et børneværelse. Ruden blev efterfølgende efterladt intakt på græsplænen. Familien mangler en knivblok af mærket Zwilling, og derudover har den forurettede mand i huset fået stjålet sit pas.