International gudstjeneste i Ikast Kirke

19. marts 2021, 13.37

Foto: Kim Kristensen

IKAST Kristus er opstanden, ja, han er sandelig opstanden. Det er temaet for den internationale gudstjeneste – Church-a-Cross – som finder sted søndag eftermiddag 21. marts i Ikast kirke. Det bliver en påskegudstjeneste, selv om der stadig er et par uger til påske.

Pastor Betty From Jensen fortæller, at vi skal lytte til Bibelens beskrivelse af, at nogle kvinder kommer til Jesu grav. Graven er åben og tom. Det er ikke noget bevis, men et tegn på, at Jesus lever, at han er opstået fra de døde.

Man er velkommen til gudstjenesten uanset tilhørsforhold til kirkesamfund og uanset kulturel baggrund. Gudstjenesten foregår på engelsk med oversættelse til farsi. Der vil foreligge en printet udgave af prædikenen på dansk. Salmesangen varetages af organist og korsangere. Ved gudstjenesten vil de gældende corona-restriktioner blive overholdt.