Entreprenørskabet starter her

Fundamentet for et godt erhvervsklima skal støbes et sted. I Ikast-Brande Kommune har man en lang tradition for at arbejde med entreprenørskab i skolerne

Udgivet:23. september 2015, 07.22

Læsetid:3 minutter

Skoleleder Kent Lykke ses her sammen med den ene af friskolens proceskonsulenter, Birgitte Damgaard, der kom til Uhre for et år siden efter 10 år som lærer på Vestre Skole i Ikast. Bag dem anes læringsstregen, der illustrerer et entreprenant forløb

Af Mikael Lund

UHRE Et af de steder, hvor den entreprenante tankegang ikke er noget nyt, men en integreret del af den daglige undervisning, er Uhre Friskole. År efter år er friskolen repræsenteret i stort omfang både blandt de nominerede og pristagerne, når Innova-priserne uddeles, og det er bestemt ingen tilfældighed.

Allerede i 2006 - år et efter friskolens etablering - satte man entreprenørskab på dagsordenen.

Skoleleder Kent Lykke har tidligere kaldt beslutningen om at implementere entreprenørskab i undervisningen, der blev truffet af skolens personale og bestyrelse i fællesskab, som "et vendepunkt for friskolen".

- Det har været en forunderlig rejse siden 2006. Entreprenørskabstankegangen har udviklet sig til at blive en meget bevidst profil, siger han således. Sidste år deltog repræsentanter for skolen som de eneste danskere på en OECD-konference i Potsdam sammen med skolefolk fra 21 andre europæiske nationer.

- Det var vildt interessant, fastslår skolelederen. Han oplevede, at entreprenørskabstankegangen dannede tre forskellige skoler:

Den sydeuropæiske, hvor det handler om at etablere egen forretning, den østeuropæiske tilgang, hvor et enkelt virksomhedsbesøg i løbet af skoletiden gør det ud for entreprenørskabsundervisning, og endelig den skandinaviske mere holistiske model med fokus på elev-, lærer- og samarbejdsforståelse. Og oplevelsen var helt klart, at der blev lyttet mest til de skandinaviske tanker. Konferencen har bl.a. kastet et samarbejde med en engelsk skole (i Torsby) af sig, og så langt væk som Indien har man fået skabt kontakter. Og da en forsker skulle skrive en kandidatopgave om entreprenørskab i undervisningen, pegede Fonden for Entreprenørskab på Uhre Friskole som det oplagte sted at gøre dette.

Uden sikkerhedsnet

- Tingene er mulige herude. Der er en holdning om at vende skolen udad - samarbejdet bliver vægtet meget højt, siger den ene af friskolens 2 proceskonsulenter, Birgitte Damgaard, der kom til Uhre sidste år med 10 års ballast fra en anden skole med en lang historik indenfor entreprenørskabsundervisning, Vestre Skole i Ikast.

- Eleverne har ikke noget behov for et sikkerhedsnet. De prøver kræfter med tingene og er ikke bange for at fejle. Jeg har aldrig oplevet dem sige "det kan vi ikke", uddyber hun og nævner overbygningselevernes engelske oversættelser for brande.dk, Møllecaféen ved Uhre Mølle og samarbejdet med menighedsrådet som eksempler på længevarende entreprenante forløb.

- Entreprenørskab er ikke i sig selv en kompetence, men man kan træne sine kompetencer til at være entreprenant. Det er noget, der efterspørges i "det virkelige liv", fastslår Kent Lykke og nævner de tre hjørnesten i et entreprenant forløb: At hver enkelt elev betragtes som en unik ressource, at projektet har nytteværdi for andre end en selv samt at der indgår et samarbejde med en eller flere eksterne partnere. Det stiller også større krav og gør det hele mere forpligtende, når der skal arbejdes med deadlines og rigtige problemstillinger.

- Vores lærere er blevet gode til at samarbejde ud af huset. Det kræver en anden forståelse, roser friskolelederen fra Uhre. At skolens afgangselever sidste sommer med et gennemsnit på 7,4 lå ca. et karakterpoint over landsgennemsnittet tilskriver han også for en stor dels vedkommende den entreprenante tilgang til undervisningen.