112

Flere indbrud i Bording-området

22. september 2021, 07.12

BORDING Der har gennem den seneste tid været flere indbrud i oplandet til Bording.

Tirsdag formiddag blev der begået indbrud i en ejendom på Christianshedevej. Et vindue blev brudt op. Der blev fra stedet stjålet en del øl og sodavand.

Politiet har også modtaget anmeldelse om indbrud på Lovsangsdal. Her er vinduet til soveværelset brudt op, men det er endnu uvist, om der er stjålet noget fra stedet.