Forældre: Private daginstitutioner fortjener skulderklap ikke mistillid

25. februar 2021, 09.36

Pernille Harritz FOTO: Tom Laursen

LÆSERBREV

Jeg er forælder til et barn i den private børnehave Børnehuset Ønskelandet på Præstevænget i Ikast.

Jeg – og formentlig også mange andre forældre – er glade for, at de private institutioner nu også kan få glæde af penge til minimumsnormeringer.

Og jeg er fuldstændig enig i, at pengene fra minimumsnormeringer skal gå til børnene, og ikke trækkes ud som profit til ejerne af den private institution, som det har været fremme i debatten.

Men det er der vel ingen, som er uenige i?

Jeg tænker det ydermere kan dokumenteres, at de går til det rette formål. Jeg er sikker på, at det vil ledelsen/ejerne i Ønskelandet også sørge for.

Jeg forstår derimod ikke hvorfor ejerne af de private institutioner ikke må tage overskuddet ud, som er kommet til ved at investere tid, arbejdstimer og det at være kløgtig? Det er det forslag i Folketinget, der arbejdes med lige nu.

De private børnehaver får samme tilskud per barn som kommunale børnehaver. Jeg som forældre betaler det samme i privatregi, som jeg gjorde i kommunalt. De skal leve op til de samme krav vedr. bygning, legeplads, normering, sikkerhed mm.

Så de tjener ikke flere penge end kommunale institutioner.

Forskellen ligger i, at ejerne investerer flere timer, løser andre og flere opgaver uden for åbningstid, så som vedligehold, nyskabelse osv.

Skal de straffes for at være gode til forhandle maskiner, materialer osv. til gode priser? Eller administrere på en anden og måske mere effektiv måde?

Ganske kort kan man konkludere, at hvis forældrene ikke føler, de får den bedste vare der, så bliver den private institution straffet prompte, for så vil forældrene søge væk... Man har at gøre med de største kritikere. Nemlig forældre.

Så er tingene ikke i orden, så vil det hurtigt afspejle sig på det indmeldte børnetal, ventelister osv. og hvad står de så tilbage med?

Derfor tænker jeg, at det er vigtigt at have tillid til, at De der sætter deres eksistensgrundlag og private økonomi på spil ved at oprette en privat institution, de brænder for det og for børnene. Det gør de i Ønskelandet. De fortjener et skulderklap frem for mistillid til, om de kan forvalte den økonomiske del.