Læserbrev fra ISI-direktør: Efterskolers liv står på spil

LÆSERBREV Lige nu står efterskolers liv på spil.

For netop har Reformkommisionen, der primært består af økonomer, foreslået, at 10. klasse nedlægges. Man vil have de unge hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

En potentiel katastrofe for trivslen, sammenhængskraften, dannelsen og friheden i det danske samfund og uddannelsessystem.

Vi har fået opbygget et samfund, hvor unge mistrives og rammes af stress og pres om at kunne følge med i en uhørt hastigheds-dagsorden.

Det pres skal vores unge nok få rigeligt af senere i livet. Men mens unge er unge, skal de have luft, tid og rum til at leve og netop være unge. Til at udforske. Til at lave unyttige ting. Til at dumme sig. Til at fordybe sig. Til at blive klogere på sig selv, sammen med andre unge.

Til at opbygge venskaber, til at modnes og blive mere afklaret.

De unge har faktisk aller mest brug for at skynde sig langsomt.

For som Peter Plys siger: »Det er da tosset at skynde sig, når man ikke ved, hvad vej man skal«.

På efterskolerne må vi gerne lave fejl. Og så lære af dem og dermed skabe udvikling. Et miljø, hvor vi hele tiden øver os, og tror på, at det vi øver os i, bliver vi bedre til – både socialt, fagligt og menneskeligt. Et miljø hvor vi tror på, at verden ikke altid er 1 eller 0, selv om vi alle steder bliver mødt med et behov for at se verden uden gråzonerne.

En del af løsningen

Vi vil som efterskoleform gerne være en del af løsningen på kommissionens bekymringer, og vi er helt klar. Vi har som skoleform vist, at vi kan løfte børn og unge, så de bliver mere klar til at danne, uddanne og udvikle sig i den rigtige retning for den enkelte. Men vi skal ikke bidrage ved bare at gøre mere af det, som det øvrige uddannelsessystem gør.

Der er en øget efterspørgsel på, at vi skal dokumentere nytteværdi i vores skoleform. Men det er rigtig svært, og er vel også meningsløst at prøve at beskrive, hvor mange gram modenhed, livsoplysning eller demokratisk dannelse, som en elev får med sig fra et forløb på en efterskole.

Men heldigvis giver efterskolerne også mening økonomisk - altså hvis vi skal tale kommissionens økonomers excel-sprog.

For de tørre tal viser, at elever, der eksempelvis har gået i 10. klasse på efterskole, har 15 procent øget sandsynlighed for at have gennemført en ungdomsuddannelse fem år efter. Efterskolens 10. klasse mindsker også sandsynligheden for at afbryde en ungdomsuddannelse med 38 procent for gymnasiet og 27 procent for EUD. Vi mindsker altså frafaldet på ungdomsuddannelserne, og det skal vi også. Det er det, vi skal måles på.

Vores 218 efterskoleelever på ISI er alle unikke og skønne. Men de er ikke lige kloge, lige meget i tvivl, lige sårbare. Ingen af dem er færdige, og skal ikke gøres færdige. De skal opdage, være nysgerrige, det skal vi stimulere ved at præsentere dem og oplyse dem om livets aspekter. Deri ligger dannelsen.

Efterskolerne er ikke problemet, men nærmere en løsning. De giver os netop det, vi har brug for: Udvikling af det hele menneske, dannelse, netværk, trivsel og så ufatteligt meget mere.

Spørg bare en efterskoleelev, eller en tidligere. Tro mig!