
Vandet dyrest i Ikast
En kubikmeter koster langt over det dobbelte af prisen i Blåhøj
Udgivet:29. januar 2023, 14.00
Læsetid:1 minut
Som alt andet er prisen på vand også steget. Ikast er det dyreste sted i kommunen, hvis man ønsker sig et glas frisktappet vand fra hanen. Foto: Flemming Thulstrup
1 måned siden
VANDPRISER Priserne på vand fra kommunens 16 vandværker er generelt steget med omkring 15 procent i løbet af det seneste år.
Det er dog vidt forskelligt, hvor meget forbrugerne rundt omkring i kommunen skal betale, når de åbner for vandhanen. Enkelte steder er vandet endog blevet billigere.
Prisen for en kubikmeter vand svinger fra 2,50 kroner i Blåhøj, mens de mange forbrugere hos Ikast Vandforsyning må af med 6,65 pr. kubikmeter vand. Til gengæld er den faste årlige afgift her en af kommunens laveste med 525 kroner.
Ellers ser priserne på vand således ud hos de 16 forskellige vandværker i kommunen. Vandprisen for 2022 er nævnt i parentes.
Ikast Vandforsyning: 6,65 kroner pr. kubikmeter (6,65) – 525 kroner i fast årlig afgift.
Brande Vandværk: 6,00 kroner (5,00) – 520 kroner i årlig afgift.
Klovborg Vandværk: 5,30 kroner (5,30) – 900 kroner i årlig afgift.
Nørre Snede Vandværk: 5,25 kroner (5,00) – 730 kroner i årlig afgift.
Engesvang Vandværk: 5,00 kroner (5,00) – 600 kroner i årlig afgift.
Isenvad Vandværk: 5,00 kroner (5,00) – 725 kroner i årlig afgift.
Uhre Vandværk: 5,00 kroner (4,00) – 920 kroner i årlig afgift.
Gl. Hampen Vandværk: 4,50 kroner (3.50) – 850 kroner i årlig afgift.
Hampen St. Vandværk: 4,25 (3,75) – 850 kroner i årlig afgift.
Rørbæksø Vandværk: 4,00 (3,50) – 680 kroner i årlig afgift.
Bording Vandværk: 3,50 (2,50) -500 kroner i årlig afgift.
Blåhøj Station Vandværk: 3,25 (3,25) – 800 kroner i årlig afgift.
Gludsted Vandværk: 3,20 (2,40) – 1275 kroner i årlig afgift.
Munklinde Vandværk: 3,00 (2,00) – 600 kroner i årlig afgift.
Blåhøj Bys Vandværk: 2,50 (2,50) – 550 kroner i årlig afgift.