112

Røgen kunne ses langt væk: Politiet kaldt ud til forsinket sankthansbål

25. juni 2020, 07.43

Røgskyen kunne ses vidt omkring. Som her ved Kornblomsten i Bording. Foto: Thomas Vang Nielsen

BORDING En tyk sky af røg steg onsdag eftermiddag og aften op fra en ejendom på Ringkøbingvej 36 øst for Bording.

Der var tale om afbrænding af halm og træ, og hen på aftenen vendte vinden, så røgen blev båret lavt ind over Bording by.

Det skabte naturlig nok en del undren, og politiet blev kontaktet.

Klokken 20.55 lagde betjentene vejen forbi adressen og kunne konstatere, at det var et sankthansbål, som burde have været brændt af dagen før.

Ejeren efterkom straks betjentenes melding om at slukke bålet med vand.