Læserbrev: Bør kræve omsorgspersoner som i daginstitutionerne

15. oktober 2021, 11.13

Bente Lysgaard Mikkelsen. Foto: Laila Kempel

LÆSERBREV Det var på tide at få dokumentaion for, hvad der foregår på ældreområdet, eller rettere sagt, hvad der ikke foregår.

For os der har kendskab til, hvilke vilkår såvel personale som plejekrævende ældre har i det daglige, er det bestemt ikke nogen overraskelse, at der er et fald på cirka 41 procent plejehjælpe timer over de sidste 10 år.

Det hjælper nok ikke meget at afsætte en milliard til ældreplejen – nej – der skal mere til.

Vi må frem til at få samme vilkår hos ældre, som de har i børneinstitutionerne.

En omsorgsperson for hver tredje voksne i ældreområdet må være det, der kræves.

Det behøver nødvendigvis ikke udelukkende at være sygeplejersker eller sosu-assistenter til at drage omsorg for de ældre. Men også rengøringsfirmaer er yderst relevante til at varetage den manglende rengøring.

Sammenligningen med en børneinstitution er relevant.

Der skal være personale til at sørge for maden, personale til at varetage brugernes behov i dagligdagen, samt rengøring i hele området, hvor de færdes (ikke kun i gangarealer i ældres private hjem).

Normeringer i børneinstitutioner er som bekendt vedtaget.

Det samme bør derfor også gælde på ældreområdet.

Så er der de kendte problemer med personalemangel. Ja – På kort sigt er der indlysende mangel på uddannet personale, men det gør sig også gældende på mange andre fagområder, især i de praktiske fag.

De meningsdannere, der for år tilbage absolut talte studentereksaminer op som det eneste brugbart til fremtiden, må tage skeen i den anden hånd. Disse må fortælle de unge mennesker. som måske dybest set har lyst til håndens arbejde og gerne vil arbejde med mennesker, at det er ankerkendelseværdigt og berigende for såvel bruger som udøveren , at tage vare på andre mennesker især indenfor ældreområdet.

Iøvrigt udtaler formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard, at der er ingen generel mangel på arbejdskraft.

Jeg synes det er tankevækkende!

Læs også
Ikast-virksomhed viser sig frem i Hamborg