Op på andenpladsen: Ikast slog Kolding på tætte tresætssejre

Ikast FS rejste sig fra fredagens nederlag med en flot 6-3-sejr over Kolding lørdag aften i Sportscenter Ikast

11. oktober 2021, 06.17

Sabrina Solis stod for dagens mest suveræne sejr. Den 25-årige mexicaner vandt 21-13, 21-12 over Lærke Thomsen fra Kolding. Foto: Henrik Ole Jensen

BADMINTON Et lille døgn efter et tæt og ærgerligt 4-5-nederlag på udebane mod Viby kom Ikast FS tilbage på sejrssporet i landets næstbedste badmintonrække.

Foran 60-70 medlevende tilskuere - de fleste fra Sportstar College og ISI - vandt Ikast 6-3 over Kolding Badminton Klub i 1. division.

Holdkampen bød på hele fem kampe, der gik over tre sæt. Ikast vandt fire af dem, hvilket dermed blev afgørende for den samlede sejr.

Sejren indbringer Ikast FS ni point - ét for hver af de seks sejre og tre for holdsejren - og sender dermed midtjyderne op på andenpladsen i 1. division med 24 point for tre holdkampe. De fire bedste førstehold fra rækken spiller til foråret ligakvalifikationsspil om oprykning til landets bedste række.

Næste holdkamp venter søndag 31. oktober på udebane mod Højbjerg.

Læs også
Nyt opgør i dag: Ikast tabte tæt fjerbold-dyst i Aarhus
Ikast FS - Kolding BK 6-3

1. mixeddouble: Lisa Kramer/Rasmus Kæseler - Frederikke Østergaard/Jacob Hougaard Jensen 24-26, 18-21

2. mixeddouble: Vibse Jonassen/Wong Fai Yin - Anne Sofie Locht/Joachim Anneberg Mikkelsen 21-16, 16-21, 21-19

1. damesingle:Laura Fløj Thomsen - Frederikke Østergaard 15-21, 21-19, 18-21

2. damesingle: Sabrina Solis - Lærke Thomsen 21-13, 21-12

1. herresingle: Mads Emil Kristensen- Philip Illum Klindt 17-21, 18-21

2. herresingle: Mathias Solgaard - Anders Junker 12-21, 21-10, 21-11

1. damedouble: Vibse Jonassen/Lisa Kramer - Anne Sofie Locht/Lærke Thomsen 21-18, 14-21, 21-13

1. herredouble: Wong Fai Yin/Mathias Solgaard - Jacob Hougaard Jensen/Philip Illum Klindt 21-17, 24-22

2. herredouble: Mads Emil Kristensen/Rasmus Kæseler - Anders Junker/Joachim Anneberg Mikkelsen 21-19, 21-23, 21-18