Café 1983 har drejet nøglen om

Café med gamle videospil er lukket efter kun et par måneder

Udgivet:23. december 2019, 10.54

Læsetid:1 minut

Brian Carstensen har lukket sin videospilcafé Café 1983, der lå overfor Spinderokken. Samlerhuset-Ikast, der ligger i samme bygning, fortsætter med at holde åbent. Foto: Jacob Hove

Jacob Hove
Debatredaktør
Jacob Hove
Debatredaktør| +45 96 26 37 11 | jah@herningfolkeblad.dk
Færdiguddannet i 2010 fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Syddansk Universitet. Ansat på Folkebladet siden 2017.
Se flere artikler af Jacob Hove

3 år siden

Ikast Efter blot et par måneder er Café 1983 på Strøget 65 overfor Spinderokken lukket. Det fortæller indehaver Brian Carstensen.

Kort fortalt er der kommet nogle regler i vejen for cafeen, der slog dørene op i starten af september.

Brian Carstensen fortæller, at der blandt andet er krav om, at der skulle være en rampe ved fordøren, hvor der er tre trin. Noget der ikke var muligt.

- Jeg kan ikke lave bygningen om, siger Brian Carstensen.

Lokalerne har tidligere huset både mejeri, brugsforening og cykelbutik og er godkendt til netop butik. Men da Brian Carstensen brugte stedet til café med spiritusbevilling, så skulle han opfylde andre krav, som bygningen ikke er godkendt til - heriblandt skal der være den omtalte rampe.

Brian Carstensen kunne godt have brugt noget bedre vejledning, siger han og kommer med en opfordring.

- På Københavns Kommunes hjemmeside er der en brugsansvisning til alle, der ønsker at åbne noget nyt, siger han.

Ærgerligt

Brian Carstensen ærgrer sig over, at han nu har måtte dreje nøglen om.

- Jeg står med et ordentligt underskud, og de penge får jeg aldrig hjem igen. Men det er også en skam for de folk, der var begyndt at komme der. Mange sagde, det var fedt at komme et sted, hvor der ikke må ryges. De sagde, det var nogle hyggelige omgivelser, og når folk kom ind, stoppede de altid lige op og kiggede sig omkring.

Café 1983 var et mødested, hvor der kunne drikkes øl og spilles gamle videospil.

Samlerhuset-Ikast, der ligger i samme bygning, fortsætter med at holde åbent, fortæller indehaver Allan Scheufens.