GALLERI: 150 til friluftsgudstjeneste

9. juni 2014, 19.00

Alle sogne i det tidligere Ikast Kommune var anden pinsedag gået sammen om en fælles friluftsgudstjeneste. Det foregik på det, der nok er kommunens med øde sted, nemlig Isenbjerg mellem Isenvad og Gludsted.

Alligevel var der omkring 150 mennesker fra Isenvad, Fonnesbæk, Ikast, Faurholt, Bording, Christianshede og Engesvang, der fandt vej til Isenbjerg, hvor en høj blå himmel, kvidrende lærker og Ikast FDF Brassband tog i mod.

Det var præsterne Jens Peter Garne fra Ikast sogn og Anne Røndal fra Engesvang sogn, der havde tilrettelagt gudstjenesten, og i sin prædiken talte Anne Røndal blandt andet om, hvor stærk Helligånden er, når den får så mange mennesker til at tage ud til et så øde sted som Isenbjerg for at fejre gudstjeneste.

Efter gudstjenesten, der blev holdt på sydøstsiden af den meget markante bakkeø på heden i Gludsted Plantage, var der kaffe og mulighed for at gå op på toppen af bakken, hvor man kan se viden om ud over trætoppene.

Det er håbet, at det bliver en tradition med en stor fælles friluftsgudstjenesten på Isenbjerg hvert år på anden pinsedag.

Se Galleriet med de mange fotos - taget af Hans Jørgen Hansen

Læs også
Galleri: Gudstjeneste i det fri