
4 måneder siden
CRICKET Ikast-Brande Cricket Klub fik sin første sejr i sæsonen, da de lørdag på hjemmebanen i Ikast fik besøg af Sønderborg cricket klub.
Sejren blev på 21 point.
Sønderborg vandt lodtrækningen og sendte Ikast til gærdet. Sønderborg Cricket klub spillede som et hold og leverede flot cricket, selvom de endte med at tabe til hjemmeholdet.
IBCC spiller deres næste kampe mod Herning på Herning cricket bane 27. maj 2023.
Formand (IBCC)Tony Sharma og næstformand (IBCC) Nilanjan Dey understreger, at de er meget glade og tilfredse med deres team og den første sejr.
Ikast-Brande Cricket Klub blev stiftet tilbage i 2018 og har 24 aktive seniormedlemmer, der spiller i Dansk Cricket Forbunds 3. division.
- Vi holder stor familie sommerfest i klubben 19. august, hvor alle både børn og voksne er velkommen til at komme forbi og se og lære lidt om sporten, siger formand Tony Sharma.
