Fælles kamp på kvindernes kampdag

IKAST Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts blev markeret på Ikast Bibliotek i samarbejde med Ikast Soroptimist klub.

Det fremgår af en pressemeddelse.

Bibliotekets mødesal summede af snak fra de mange forventningsfulde deltagere i aftenens forfatterprogram, arrangeret i anledning af FN’s Internationale Kvindedag og på initiativ af Soroptimist International, hvis opgave er at arbejde for kvinders liv og rettigheder. »At skabe forandring til det bedre kræver både viden og mod«

Foredragsholder og forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky gav tilhørerne et oplysende foredrag om kvinders rolle i kampen for menneskerettigheder, det daglige brød og familiens fremtid, specielt i Afghanistan, som hun har et stort førstehåndskendskab til.

Åbningen af foredraget bestod af to meget enkle øvelser:

1. Brug dine fingre og tæl dig frem til 10 forskellige farver.

2. Brug dine fingre og tæl dig frem til 10 forskellige opgaver, du er god til.

Første øvelse var let. Anden øvelse knap så let.

Og kommentaren fra forfatteren var: Hvis jeg havde sagt: Tæl jer frem til 10 ting, som du ikke er god til, hvad så?

Pointen var, at alle skal blive bedre til at anerkende, at de er gode til rigtig mange ting.

Anne-Catrhine Riebnitzsky fortalte, hvordan hun som ganske ung var overbevist om, at hun skulle være forfatter. Men hendes vej formede sig sådan, at hun blev uddannet som sprogofficer, og i den forbindelse fik hun først arbejde i Rusland og senere udsendt til Afghanistan.

De mange møder med kvinder gjorde hende til en varm fortaler for kvinders rettigheder og en stor beundrer af deres styrke og mod.

Blandt andet konkluderede hun, at kvinder først og fremmest tænker på deres børns fremtid, mens mænd er hurtigere til at udnytte penge og magt til egen fordel.

Sådanne og mange andre erfaringer og konkrete fortællinger om menneskers udholdenhed og snuhed er vigtig inspiration til de romaner, hun har udgivet.

I romanen: »Forbandede yngel«, fortæller forfatteren også om sin egen svære barndom. I foredraget greb hun tilbage til dengang, hvor hun om sig selv tænkte: »Hvordan kommer man igennem smerten?« »Hvordan rejser man sig?«

Hendes egen erfaring er, at du kan få ynk eller ære, men du kan ikke få begge dele.

For at få ære så må man ifølge hende skelne mellem skyld og ansvar. Den dårlige barndom var ikke hendes skyld, det var hendes forældres, men det er hendes eget ansvar at leve med den og komme videre.

Samme erfaring har hun fundet hos kvinder, som lige nu lever i det mest kvindeundertrykkende land i verden: Afghanistan.

Amnesty International havde forud for kampdagen opfordret kvinder og mænd til at vise deres opbakning til frihedskampen i Iran ved lystændingsaktioner, og derfor blev arrangementet også afsluttet med en kort og vigtig vandring gennem en lyssti som en reminder om at give lyset og dets kræfter videre.