Dødsfald: Han var noget for sig selv

Fra Evald Asp Sørensen, Bording har vi modtaget følgende:

Udgivet:03. maj 2022, 10.48

Læsetid:3 minutter

Carsten "Smed" Birk Lauritsen var en kendt person i Bording og Ikast. Han blev 66 år. Foto: Flemming Thulstrup

DØDSFALD

Carsten »Smed«, Birk Lauritsen, Bording er død. Han blev 66 år

Carsten var bestemt »ikke som de andre«, men »noget for sig selv«. Og det var han i en sådan grad, at det er rigtig svært at finde ord for det, for der er ingen sammenlignelige.

Carsten voksede op som ældste søn i smedefamilien bag Borgan. Han gik syv år på Bording skole og frekventerede efterfølgende forskellige tilbud. Men det førte aldrig til at han fik det, vi forstår som et almindeligt job. Men det betyder ikke, at han ikke kunne noget. Han kunne utrolig meget og det på en så speciel måde, at vi andre ikke rigtigt forstod, hvordan det hang sammen.

Og det hang heller ikke altid sammen, men der lå mange overvejelser bag.

Undertiden føltes det af andre, som om han forsøgte at udnytte dem. Det var uden tvivl ikke hans hensigt, for han var utrolig betænksom over for andre mennesker. Han forstod at begå sig på en helt speciel måde, hvilket undertiden kunne støde nogle mennesker.

Såvel gennem sin opvækst som i en stor del resten af livet, var han at se både her og der og alle vegne.

Carsten var at finde ved alle arrangementer i Bording og omegn. Håndbolden havde hans særlige opmærksomhed både i Bording og i Ikast, og han faldt i snak med alle, han mødte.

Undertiden kunne han bede om en samtale »under fire øjne«. Det kunne så vise sig at handle om pengemangel, som han forsøgte at løse på denne utraditionelle måde. Han magtede ikke selv at finde grænsen, så den måtte andre finde for ham. Utallige er de fortællinger om oplevelser med Carsten, der lever i byen. Altid fortalt med en blanding af undren og kærlighed til Carsten. For i en vis grad accepterede man, at »sådan er Carsten jo«.

Man kunne møde Carsten de mest besynderlige steder rundt i landet og sågar i Sverige. Han tomlede simpelthen rundt og havde en ubeskrivelig evne til for eksempel at få folk til at køre en ikke ubetydelig omvej.

Carsten var bestemt også gavmild. Forældrenes gravsted er blevet forsynet med blomster ved fødselsdage, mors dag og fars dag. Ikke så få venner rundt i byen og omegnen er tilsvarende blevet betænkt med blomster eller andre gaver.

Ved indvielsen af Bording fitnesscenter gav han generøst et pænt beløb, selvom han absolut ikke selv frekventerede det.

Men Carsten havde også sig selv i tankerne.

I de senere år var fejring af hans fødselsdag med »vennekredsen« det helt store for ham. Og der skulle være god mad, sang og musik, når Carsten holdt fest. Gavmildheden rakte også til at betale for lillebror Henriks flextaxa fra/til Tarm, så Henrik kunne være med.

Som knapt 50-årig fik Carsten bopæl på Kærmindeparken og nåede netop at fejre 17-års jubilæum med musik og sang. Han elskede at synge, og han havde i tidens løb lært sig utroligt mange sange udenad, hvilket især på det seneste var en stor fordel, da synet svigtede. Kunne han få lov at synge via mikrofon var det helt i top.

Af forskellige årsager svigtede helbredet de seneste år. Men han holdt modet oppe og havde en udtalt evne til at holde mange mennesker i gang med at løse forskellige opgaver for sig. Han var absolut indstillet på at fejre sin 67-års fødselsdag 26. august. Pårup Kro var bestilt, musikken var bestilt, gæstelisten var klar, og der blev om ikke dagligt, så jævnligt rykket for, om indbydelsen snart var klar. Carsten havde inviteret gæster til fredagsbrunch på Kærmindeparken fredag 29. april. Men de to sidste arrangementer nåede han ikke. Onsdag 27. april blev han indlagt med stærke smerter. Der var ikke kræfter til at gennemgå en behandling. Carsten døde fredag aften. Han efterlader sig sin 10 år yngre lillebror Henrik, der bor på et bosted i Tarm.

Æret være Carstens minde.