Kirkeorglet får en uges forårsrengøring - hvert 30. år

Det kræver viden og tålmodighed, når det gamle orgel i Bording Kirke skal skilles ad i hundredvis af dele og gennemgå en sjælden hovedrengøring

30. maj 2020, 05.00

Orglet i Bording Kirke er bygget i 1967 af orgelbyggerfirmaet Marcussen & Søn. Siden da har musik­instrumentet kun gennemgået en enkelt hovedrengøring, og det er 30 år siden. Men i sidste uge blev orglet skilt ad i hundredvis af dele, som gennemgik en omhyggelig, grundig og ikke mindst forsigtig rensning. Foto: Henrik Ole Jensen

BORDING Bælgetræder Jacobsen forsvandt sporløst fra kone og seks børn. Han blev mange måneder senere fundet fuldstændig fladtrykt mellem to valser i C-dur-rummet på det store orgel i Roskilde Domkirke - med en støvet oliekande i hånden.

Således lyder det i Organistbladet fra september 1981, hvor emnet orgelrensning var genstand for en artikel med diverse myter i den noget nicheprægede branche.

Ifølge fortællingen blev bælgetræder Jacobsen fundet i forbindelse med en orgelrensning i domkirken i 1897.

Det er tilfældigvis samme år, som den noget mindre Bording Kirke blev indviet.

Det tager en uge

I Bording Kirke findes naturligvis også et orgel.

Det nuværende instrument er bygget af Marcussen & Søn i 1967, og i sidste uge var en repræsentant fra det hæderkronede orgelbyggerfirma tilbage i Bording.

32-årige Morten Koldsø tog turen til det midtjyske fra firmaets hovedkvarter i Aabenraa.

- Jeg skal rense orglet. Det tager cirka en uge. Alt skal skilles ad. Der kan godt gå 30 år, mellem man rengør et orgel på denne måde. Jeg er uddannet orgelbygger, og en del af jobbet består også af pleje og vedligeholdelse, fortæller Morten Koldsø.

Størrelsen er fin

Et orgel er et blæseinstrument med piber, luftforsyningsanlæg og klaviatur.

Små orgler benævnes også portativer, hvis de er bærbare, eller positiver, hvis de er i kategorien flytbare.

Ordet orgel kommer via tysk fra middellatinsk »organa«, der er inspireret af det græske ord »organon«, som engang var en betegnelse for værktøj.

Størrelsen på kirkeorgler afhænger oftest af, hvor store rum de som musikværktøjer skal fylde med toner.

Det kan dog ikke udelukkes, at en vis grad af den klassiske sport »vi skal overgå kirken i nabobyen«, også kan spille ind nogle steder.

- Her i Bording passer orglet fint til kirkens størrelse, konstaterer Morten Koldsø.

Manualer - men ikke fra Ikea

Orglet i Bording Kirke har to rækker med tangenter.

- Det er spillebordet. Det har to manualer, siger Morten Koldsø og uddyber for den knap så orgelkyndige journalist, at det ikke er »manualer« som ved samling af Ikea-skabe:

- Keyboard, klaviatur, eller hvad man nu kalder det afhængigt af instrumentet. På et orgel hedder hver af rækkerne med tangenter »et manual«, siger han og når i sin rundvisning til nogle stænger med runde knopper.

- Håndtagene hedder registre, og med dem kan organisten åbne og lukke for luftadgang til forskellige dele af orglet, forklarer Morten Koldsø.

Kernespalten skaber lyden

Piberne varierer i diameter fra nogle, der tyndere end en blyant og til andre, der er tykke som en halvanden-liters-colaflaske. Højden varierer også.

- Vi betegner pibestørrelser i fod. Her i Bording er de to største piber på otte fod, fortæller Morten Koldsø.

I den nederste del af piberne findes kernespalten, som bryder luften og skaber lyden. Nogle af orglets piber er åbne i toppen, mens andre har låg på.

Låget bruger man til at sende luften tilbage i piben, så man på den måde kan »fordoble« luftens vej gennem piben og simulere, at piben er meget længere.

384 piber plus 30 mere

- Der er 12 toner per oktav, og her er der 56 piber i hver af de syv registre. Og dog. For man har været lidt doven og gjort, så de otte dybeste går igen to steder. Så det er 56 gange 7 minus 8, udregner Morten Koldsø om orglet i Bording Kirke.

Det giver 384 piber i den forreste del af orglet. Men det er ikke det hele.

- Bag organistens plads er der 30 piber til bas. De styres med de 30 pedaler ved organistens fødder, siger Morten Koldsø og tilføjer:

- Alle piberne skal individuelt tages ud og gøres rene.

Journalistens forslag om at effektivisere arbejdsprocessen ved at produktudvikle gigantiske piberensere eller vatpinde i forskellige tykkelser bliver skudt til hjørne.

Piben får IKKE en anden lyd

- Nej, man skal være meget forsigtig ved rengøring af et kompliceret instrument som et orgel. Hvis jeg prikker for hårdt ved kernespalten på en pibe, kan jeg ændre på intonationen, så det skal foregå helt stille og roligt med en blød pensel, siger Morten Koldsø.

- Ellers er mine arbejdsredskaber en blød klud og en støvsuger. Men det vigtigste er tålmodighed. Der er mange kroge, man skal ind mellem, fortsætter han.

Et stykke inde i samtalen kommer Morten Koldsø med en lille bøn til journalisten.

Arbejdet med at rense orgler bringer ham land og rige rundt.

Før Bording var arbejdsstedet to uger i Aarhus, og efter Bording går turen til Nyborg. Derfor er det ikke hans første møde med pressen.

- Bare du ikke bruger overskriften »piben får en anden lyd«, så er jeg glad, siger Morten Koldsø med et grin, og tilføjer, at rengøringen ikke sker for at ændre på lyden.

- Vi gør det ikke for at give piben en anden lyd. Hvis man kan høre forskel, er det kun, fordi skidtet er væk. Der opleves ofte en renere lyd, fordi der er fjernet mange års støv og skidt. Men man kan ikke garantere, at rensningen kan høres. Det er ikke på grund af lyden, man rengør. Det sker som en del af vedligeholdelsen, forklarer Morten Koldsø.

Kan gribe ind i tide

Et orgel har mange skjulte dele, som ikke åbnes og undersøges ved det årlige serviceeftersyn.

- Nu skiller jeg langt det meste ad og renser helt i bund. På den måde kan jeg opdage fejl eller slid, som det er bedst at få repareret, før det udvikler sig til en regulær skade og bliver meget dyrere at ordne, siger Morten Koldsø og fortæller lidt om, hvorfor metalpiberne har forskellige legeringer:

- Nogle er af kobber, andre er en blanding af bly og tin. Afhængigt af blandingsforholdet mellem bly og tin frembringes forskellige lyde. Bly gør metallet blødere og tonerne mere dæmpede. Hvis der er meget tin i blandingen, bliver tonerne skarpere i klangen. Piberne med mest tin sidder oftest forrest og synlige på orgelet. Det er, fordi tinpiber er nemmere at pudse blanke.

Fandt smugkro i orgel

Tilbage til den spøgefulde historie i Organistbladet, der handlede om orgelrensningen i Roskilde i 1897.

Det foregik på den måde, at der blev hugget hul i hvælvingen over orglet, og så blev graver Larsen firet ned i instrumentet med sin hakke, skovl og spade. Ifølge fortællingen blev Larsen mødt af flagermus, frøer, ugler og rotter - samt kakerlakker på størrelse med egern.

Myten siger også, at der blev opdaget en lille smugkro indrettet i orglets hulrum. Pladsen var stor nok, til at fire afholdsmænd kunne sidde derinde og spille kort. En hel række af piberne i det mellemste register var fyldte med øl og spirituosa.

Så galt står det dog ikke til i Bording Kirke, fortæller Morten Koldsø:

- Jeg har indtil videre kun fundet masser af støv og en gammel Ga-Jol. Den lå dog ikke nede i en pibe, så det er ikke slemt. Det er, hvad der kan ske gennem 30 års brug.

32-årige Morten Koldsø er orgelbygger hos firmaet Marcussen & Søn i Aabenraa. En del af jobbet er også at rejse landet rundt og vedligeholde kirkeorgler, som eksempelvis dette i Bording Kirke. Foto: Henrik Ole Jensen
Nogle af piberne har små metal­plader, der stikker et par centi­meter ud på hver side af kerne­spalten og påvirker klang­en.
Organist Kirsten Poulsgaard med en af de store baspiber. Hun skal spille på det ny-rengjorte orgel, når Bording Kirke søndag 24. maj genåbner efter corona-nedlukningen. - Jeg glæder mig. Det har været tiltrængt længe med en rensning, siger organisten, der beskriver det at spille på orgel således: - Det er som at have et symfoniorkester mellem hænderne og fødderne. Det kan tage pusten helt fra en, når man spiller på orgel. Det er fantastisk! Foto: Henrik Ole Jensen
Bording Kirke blev indviet i 1897. Den er tegnet af Claudius August Wiinholt. En stor del af inventaret stammer fra den gamle Bording Kirke, der blev revet ned kort før opførelsen af den nuværende kirke. Foto: Henrik Ole Jensen