Kunst af skrald på ISIB

12. september 2015, 06.53

Kunst Det nye skoleår på International School Ikast-Brande (ISIB) er kun lige begyndt, men alligevel er den første speciale aktivitetsdag på skolen allerede afviklet forleden. Hele skolen blev lavet om til én stor kreativ workshop for en dag.

ISIB sigter på at blive en ECO-skole og forhåbentligt vil det prestigefyldte grønne flag vaje fra skolens flagstang ved slutningen af dette skoleår. For at nå ECO-skolemålene, skal hele skolen arbejde meget sammen, og denne måned er temaet at forvandle skrald til kunst.

Alle elever, fra de yngste til de ældste, og personalet, har samlet skrald, og taget det med til skolen. Dagens spørgsmål var: Er det muligt at lave skrald til kunst?

NLT-rummet - skolens centrum - blev lavet til én stor arbejdsplads, med forskellige arbejdsstationer, hvor værktøjer og skrald var til rådighed. Efter en introduktion af kunstlæreren, begynde alle at skabe de mest fantastiske stykker kunst.

Stedet summede af energi med kreative og innovative idéer. Alle steder ledte elever travlt efter lige det perfekte stykke skrald og skabte finurlige kunstværker.

Dagen blev afsluttet med en officiel åbning af to arkitekter fra CF Møller, Niels Laurits Thygesen, formand for skolens bestyrelse, der roste eleverne for deres kreativitet og hårde arbejde.