Buurtzorg-modellen: 7,5 millioner kroner til udvikling af ældreplejen i Ikast-Brande

Ikast-Brande Kommune har fået 7,5 millioner kroner fra Sundhedsstyrelsen til at udvikle den kommunale ældrepleje med inspiration i Buurtzorg-modellen. Pengene skal blandt andet bruges på en midtvejsstatus for pilotprojektet, der lige nu afprøves i Bording og Engesvang

9. januar 2021, 05.18

Borgmester Ib Lauritsen (t.h.) underskrev for knap et år siden en ny kontrakt med Lokalpleje Danmark, som er privat leverandør af den banebrydende Buurtzorg-model for ældrepleje, der senere blev implementeret i en forsøgsordning i Engesvang og Bording. Foto: Flemming Hansen

IKAST-BRANDE En gave i størrelsesorden 7,5 millioner kroner landede på Ikast-Brande Kommunes bord lige inden jul. Afsenderen er Sundhedsstyrelsen.

Pengene kommer fra en pulje på 245 millioner kroner, som er afsat på finansloven. 31 kommuner har fået del i puljen.

Midlerne er søgt tilbage i oktober til projektet med det mundrette navn »Selvbestemmelse og involvering - en vej til mere nærvær og omsorg - Buurtzorg som løftestang«.

- Konkret betyder det, at vi vil begynde at bruge en del af metoderne fra Buurtzorg-modellen i vores kommunale ældrepleje ved at lave tværfaglige teams med sygeplejen og hjemmeplejen, der skal øge selvbestemmelsen og involveringen af de ældre og deres pårørende, siger Ikast-Brande Kommunes såkaldte på-tværs-direktør, Karen Heebøll.

- Målet er at reducere antallet af plejere i borgernes hjem, så der er en mere nærværende og omsorgsfuld pleje.

Udvikle kommunal model

Ambitionen er at udvikle en Buurtzorg-inspireret model til danske kommuner, der skaber grundlag for fremtidig strategi i Ikast-Brande Kommune. Det skal ske ved at bruge erfaringerne fra det pilotprojekt, der i sommer blev igangsat i Bording-Engesvang, og ved at afprøve Buurtzorg-elementer i den lokale kommunale ældrepleje.

- Jeg ser det store nationale bidrag som en anerkendelse af de perspektiver, der ligger i pilotprojektet her i kommunen. Med de statslige midler vil vi kunne styrke vores egen læring fra pilotprojektet, og vores erfaringer vil kunne bringes videre til andre kommuner rundt i landet, siger borgmester Ib Lauritsen (V) i en pressemeddelelse.

Midtvejsstatus og test

Over for Folkebladet gør han opmærksom på, at en del af midlerne skal gå til at udarbejde en midtvejsstatus for pilotprojektet.

- Der skal udarbejdes en analyse, som blandt andet laves i samarbejde med Vive (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, red.) og en forsker fra SDU, oplyser Karen Heebøll.

Midlerne skal dog i lige så høj grad bruges på at tilpasse elementer fra Buurtzorg-modellen til en dansk kontekst. Der skal ganske enkelt udvikles en lokalstyringsmodel, som andre kommuner kan lære af.

- Der er meget stor interesse for projektet fra andre kommuner, fordi vi er en af de eneste kommuner, der tester elementerne. Derfor opretter vi også en hjemmeside for projektet, hvor alle interesserede kan følge med, siger Karen Heebøll.

Modstander glæder sig

Formanden for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Frank Heidemann (S), har været stor modstander af pilotprojektet i Bording og Engesvang og har stemt imod gennemførelsen af det. Han glæder sig dog alligevel til at drage erfaringer fra projektet.

- Nu bliver det spændende at komme i gang og se, hvad afprøvningen kan lære os. Jeg er især glad for, at borgerne og medarbejderne kommer til at spille en afgørende rolle i udviklingen af fremtidens ældrepleje, siger Frank Heidemann.

Buurtzorg-modellen

Hollænderen Jos de Blok udviklede i 2007 Buurtzorg-modellen, som bruges i hjemmeplejen samt hjemmesygeplejen.

Buurtzorg er et alternativ til den kommunale hjemmepleje. Her er ingen reelle ledere, og en af grundtankerne er: Begynd med patienten, undersøg problemet, og skab netværk om patientens problem. Som en del af modellen inddrages borgerens netværk; det kan både være familie, venner, naboer eller andre med lignende problemer. De bringes sammen, hvorefter der kan udpeges frivillige til at hjælpe i netværket.

I Buurtzorg-modellen arbejder fagpersonalet i teams uden ledere. De sammensætter selv det team, som skal arbejde i et geografisk område. De er selv ansvarlige for den samlede proces, herunder planlægning, koordinering, økonomi og selvfølgelig plejen i forskellige aktiviteter. Formålet er at skabe genkendelighed og tryghed, så borgeren oplever kontinuitet i sin pleje.

Det nederlandske ord »buurtzorg« betyder nabolagsomsorg på dansk.

Kilde: Buurtzorg Organisation