Læserbrev: Styrk jobcentrene og fjern bureaukratiet

LÆSERBREV Alle er enige om at kritisere jobcentrene. Uanset om det er regeringen, folketingets partier eller Facebook-gruppen »Jobcentrenes ofre«. Kritikken virker ubegrundet og uberettiget, når man ser på det arbejde og de resultater, der skabes på baggrund af indsatsen i jobcentret.

Den forrige regering bestemte, at der skal spares tre milliarder kroner på jobcentrene for at finansiere Arne-pensionen. Den nye SVM-regering vil lukke jobcentrene fuldstændigt.

Men hvad sker der, når man fjerner tre milliarder fra jobcentrene, eller måske lukker dem helt?

Jeg er bekymret for, at alle de borgere der kræver en helt særlig indsats for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, helt eller delvist, ikke vil få den hjælp, der er nødvendig. Her tænker jeg blandt andet på de borgere, der kæmper med psykiske og sociale problemer ved siden af.

Jeg er også bekymret for, at vi ikke kan opretholde den virksomhedsservice, som hjælper virksomhederne med at ansætte kvalificerede medarbejdere. Den service er én af grundene til, at Ikast-Brande Kommune igennem de sidste 10 år har ligget i toppen som en af Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner.

I stedet for at skære ned på jobcentrene synes jeg, at man skal skære ned på den syndflod af regler, som kommer til jobcentrene. Lad os fjerne de unødvendige og uforståelige krav, som jobcentrets medarbejdere kæmper med.

Eksemplerne på disse krav er desværre mange.

For eksempel skal en ansøgning om tegnsprogstolk til en medarbejder, som er døv, behandles hvert år, selvom der ikke er nogen chance for at personen nogensinde kommer til at høre igen.

Når en person under 40 år får et fleksjob, betragtes det som et midlertidigt fleksjob, der skal tages op hvert femte år. Det skal det også selvom det handicap, der er årsag til fleksjobbet er varigt og aldrig vil forsvinde.

Hvert år opgøres kommunernes antal af ledige og andre ydelsesmodtagere i en statistisk model. Hvis kommunerne har flere borgere på ydelse end gennemsnittet i hele landet, er der en række nye krav til jobcentrene. De skal aktivere borgerne mere og bruge bestemte typer aktiveringstilbud, og de skal holde flere samtaler. Det skal de også, selv om borgeren venter på behandling eller undersøgelse, og samtalen derfor ikke giver mening lige på det tidspunkt. Halvdelen af landets kommuner er besværet af disse ekstra krav. Det er de, selv om forskellen fra kommunernes tal til gennemsnittet er under én procent.

Jobcentrene er gennem de seneste år lykkedes med at hjælpe borgere på kanten af arbejdsmarkedet til at blive god og nødvendig arbejdskraft i virksomhederne. I 2022 havde vi den laveste ledighed nogensinde, og den højeste beskæftigelse der har været i Danmark. Så timingen om at lukke jobcentrene er helt skæv, da mange af de mennesker der har fået en tilknytning til arbejdsmarkedet er borgere på integrationsydelse, kontanthjælp og uddannelseshjælp.

Jeg synes, at dette vanvid må stoppe. Giv i stedet medarbejderne mulighed for at give den hjælp, der passer til den enkelte. Støt op om medarbejderne ved at lave forskning og tilbyde efteruddannelse, og afsæt tilstrækkeligt med penge til, at jobcentrets medarbejdere kan tilbyde relevant opkvalificering og specialiseret hjælp til dem, der har behov for det, og så der kan støttes godt op om indsatsen i virksomhederne.

Den bedste og sikreste hjælp til borgerne i et velfærdssamfund er muligheden for at være en del af et arbejdsfællesskab. Samtidig er væksten i Danmark afhængig af, at virksomhederne kan få den arbejdskraf,t de efterspørger.

Jeg håber, at ovenstående fokusområde vil indgå som fundament i en fremtidig beskæftigelsesindsats, med kommunes gode medarbejdere fra Jobcentret som omdrejningspunkt.