Corona-udfordringer: Den værdige afsked med Ivan blev forsinket med fem måneder

Under Corona-pandemien har de efterladte skullet vælge mellem et begrænset følge eller en ceremoni udskudt på ubestemt tid for at kunne tage afsked med deres nærmeste

30. oktober 2020, 09.10

Ivan Bak Pedersen havde en stor familie og et meget stort netværk, der gerne ville være med til at give ham en værdig afsked, men her kom Corona-restriktionerne i vejen. Først efter fem måneder var der mulighed for at invitere alle med til urnenedsættelsen på Fonnesbæk Kirkegård. Foto: Troels Witter

IKAST 11. marts 2019 fik han konstateret kræft i spiserøret. Han var kun 52 og gik ind til operation og kemokur med en forvisning om, at alt kan fikses. Men kræften havde bredt sig, og i september 2019 fik parret meldingen om, at der ikke var flere behandlingsmuligheder tilbage, og derfra gik det kun én vej.

Det handlede om ære og værdighed

I marts 2020 kom han på hospice. Det var dagen inden, at statsministeren holdt pressekonference og lukkede Danmark ned for at begrænse Corona-smitten. 17. marts døde Ivan Bak Pedersen og efterlod sig en kæreste og en datter, der nu skulle forholde sig til at gennemføre en bisættelse i et lukket land, hvor grænsen for forsamlinger i starten lød på kun ti personer.

- Det var noget sært noget. Det virkede helt uoverskueligt, for Ivan var ud af en stor søskendeflok. Og som jæger og selvstændig havde han et enormt stort netværk. Det handlede ikke om at samle så mange som muligt, men det handlede om at vise Ivan den ære og værdighed, som han fortjente, og det handlede om, at både familie, venner og kolleger kunne samles for at sige til Ivan, at han skulle have været her endnu, fortæller Anne Grethe Bech Hansen.

Bisættelse med familien

Kort tid efter blev forsamlingsforbuddet lempet en smule, så i samarbejde med Fonnesbæk Kirke besluttede de pårørende at holde en bisættelse for familien og senere en urnenedsættelse, når Corona’en var drevet over. 24. marts blev Ivan Bak Pedersen bisat med den nærmeste familie rundt om sig. Urnen blev stillet i Fonnesbæk Kirkes kapel, og så ventede Anne Grethe Bech Hansen på, at forholdene skulle blive til, at man kunne samle familie, venner, kolleger, jagtkammerater og samarbejdspartnere til urnenedsættelsen.

Men ugerne gik, og sommeren kom, uden at der blev mulighed for at samle alle dem, der gerne ville sige et sidste farvel til Ivan. Først efter næsten fem måneder opstod der en mulighed for at sætte en dato.

- Det har været frustrerende. Fem måneder var godt nok lang tid ikke at have et gravsted at gå hen til. Og i de sidste måneder af Ivans liv var vi isoleret på grund af hans kemoterapi, så det har været meget lang tid ikke at kunne få de kram, man trængte til, siger Anne Grethe Bech Hansen.

En værdig afslutning

21. august 2020 var en smuk og blæsende sommerdag. Her lykkedes det endelig at samle små 200 mennesker til urnenedsættelsen på Fonnesbæk Kirkegård, hvor Ivan Bak Pedersen fik plads ved siden af sin søster. Det var smukt og uformelt med Kim Larsens ”Pianomand” på en Soundbox og præsten i civil.

- Kirkerummet havde været det bedste, men når det nu ikke kunne lade sig gøre, så blev det alligevel, som vi gerne ville have det. Det blev en rigtig fin dag og en værdig afslutning, selv om det undervejs virkede som en svær kamp at få lov at give ham det, konkluderer Anne Grethe Bech Pedersen.

En forpligtelse til at nyde livet

Hun er normalt ikke en, der kommer meget i kirken uden for højtiderne, men i år overvejer hun at tage i Fonnesbæk Kirke til allehelgen.

- Livets forgængelighed og sårbarhed kommer nogle gange som et chok for os raske mennesker. Men Ivans sygdom og død har mindet mig om, at vi har en forbistret forpligtelse til at nyde livet. Engang imellem skal vi mindes de døde for at huske at bruge vores eget liv på noget godt, og det er allehelgen en god anledning til, siger Anne Grethe Bech Hansen.