112

Nervøs mand med tre mobiltelefoner

11. januar 2021, 08.35

Foto: Martin Ballund

BLÅHØJ En politipatrulje standsede fredag aften klokken 18.20 en bil på Sdr. Ommevej i Blåhøj, hvor føreren virkede ganske nervøs.

Bag rattet sad en 48-årig mand fra Blåhøj, og da politifolkene ransagede bilen, blev årsagen til nervøsiteten tydeliggjort.

Den 48-årige medbragte nemlig 44 gram amfetamin, og blev derfor anholdt.

Efterfølgende har politiet også konfiskeret en digitalvægt samt mandens tre mobiltelefoner, der vil blive undersøgt for muligt oplysninger omkring narkohandel.