
4 måneder siden
IKAST Livredderpatruljen fra Trygfonden lægger onsdag 19. oktober vejen forbi Ikast Svømmecenter.
Her sætter de gang i forskellige aktiviteter sammen med svømmecentrets faste livreddere.
Blandt andet bliver det demonstreret, hvordan man bruger udstyret i centrets livreddertårn.
Desuden kan alle, der har lyst, springe i vandet sammen med livredderne og prøve at bjærge en dukke.
Der vil desuden blive arrangeret andre øvelser i vandet, og man kan blandt andet forsøge at padle på et livredderboard, kaste med redningskrans og konkurrerer i stafetter.