Efter 40 års ferie samme sted: Vi savner Italien

Karen og Reidar Gundersen var klar til Camping Marina di Venezia for 41. år i træk, men så kom coronaen

8. august 2020, 04.08

Karen og Reidar Gundersen kunne sidste år fejre, at de i 40 i træk har holdt sommerferien på samme campingplads i Italien. Der var i år dækket op til endnu seks uger i sol og varme, men det satte coronaen en brat stopper for. Foto: Tom Laursen

IKAST Fem mennesker var stuvet sammen i en lille Morris Simca, der ud over den menneskelige last også rummede villatelt samt fornødenheder til flere ugers camping.

En nærmest endeløs strækning ned gennem Europa med udsigt til campingvognen foran, der åd de mange kilometer i snegletempo.

- Og da vi så nåede frem, gik Reidar hen for at se finalen i Wimbledon i tennis. Jeg bare hadede det her sted.

Karen Gundersen var nærmest grædefærdig, som hun stod der sammen med sønnen Torben, datteren Dorte og Dortes daværende kæreste. Reidar var som sagt forsvundet for en længere sportslig bemærkning.

- Aldrig mere camping. Aldrig mere, afgjorde hun med sig selv.

Det blev ouverturen til 40 års camping i streg på den gigantiske Camping Marina di Venezia på den italienske halvø Litorde del Cavallino.

For Karen Gundersen faldt sammen med ægtefællen Reidar pladask for solen, vinen, Adriaterhavet, stemningen, menneskene og alt det, der gør denne italienske campingplads til noget helt specielt i Ikast-parrets bevidsthed.

- Det var min arbejdsgiver John Møller, der sammen med sin hustru Rita havde overtalt os til at tage med, og de næste par år fulgtes vi ad, fortæller den tidligere tilskærer Reidar Gundersen.

Klar til 41. gang

Han erindrer, at den store campingplads for 40 år siden først og fremmest var oversået med telte, mens der ind imellem var en enkelt campingvogn.

I dag er det lige omvendt. Masser af campingvogne og kun ganske få telte. Samtidig er der kommet rigtig mange autocampere til.

Sådan har udviklingen også været for ægteparret Gundersen, der efter en halv snes år skiftede det besværlige villatelt ud med en campingvogn, der i dag står parkeret lige uden for pladsen, som i en normal højsæson er hjemsted for omkring 15.000 campister - primært italienere, tyskere og danskere.

Og Karen og Reidar var også parat til at tage af sted på den 41. sommerferie til det italienske paradis ved Adriaterhavet - et stenkast fra Venedig.

Begge deres børn med familier er også fastliggere på campingpladsen, og der var som sædvanligt dækket op til, at man under opholdet skulle fejre Karen Gundersens fødselsdag. Der skulle i år placeres 76 lys i kagen

- Pladsen var bestilt og betalt, og vi havde givet besked om, hvornår vi var fremme til den person, der sørger for at køre vores campingvogn på plads, fortæller Reidar.

Men alt blev med et slag ændret, da coronaen viste sit hæslige ansigt, og Danmark blev lukket ned.

- Vi ringede rundt til nogle af de, der også er faste gæster på pladsen, og alle have truffet samme tunge beslutning som vi. Det måtte blive en ferie i Danmark i år, siger Karen Gundersen.

Hun har dog siden erfaret, at der alligevel var en del, der ikke kunne holde sig borte.

- Men jeg har så også hørt, at det slet ikke var det samme i år. Der var ikke nær så mange mennesker, og stemningen var en helt anden, så jeg fortryder ikke, at vi blev hjemme, fortæller Karen Gundersen, der alligevel ikke lyder helt overbevisende i stemmen.

- Vi har da haft det fint herhjemme, men hvor har jeg dog savnet solen, sukker hun.

Strandløvinde og pladsmand

Og som bekendt har solen denne sommer været særdeles karrig med sin tilstedeværelse. Det har til tider været tåleligt opholdsvejr, og mange af disse timer har fru Karen tilbragt ved svømmepølen i baghaven på Vestre Allé.

Det er også blevet til kortere ferieophold i Danmark, men det kan ingenlunde sammenlignes med de seks uger, som de havde regnet med godt 1500 kilometer sydpå.

- Jeg elsker jo solen og er afhængig af den. I Italien lægger jeg mig ofte på stranden og solbader, mens Reidar cykler rundt, fortæller Karen Gundersen.

Rygtet vil vide, at Reider gennem de mange år på campingpladsen har ophøjet sig selv til en slags opsynsmand, der på sin cykel levende følger med i »bysbørnenes« gøren og laden.

Det nægter han dog energisk, men der er måske noget om snakken. Det vidner det lille smil om Karens læber om.

- Vi har ikke noget fast program, og så alligevel. Vi skal jo gerne have nået at besøge de mange vennepar, som vi har fået på pladsen. Ellers mangler der noget. Vi spiser ofte i campingvognen, men får også gæster og kommer rundt på visit, og så spiser vi ofte på en restaurant lige uden for pladsen, der hedder Vanin. Den har ligget der alle årene, fortæller ægteparret fra Ikast, der også ofte tager en afstikker på deres cykler.

På tur i Danmark

Alt dette har parret dog måttet vinke farvel til i år, inklusive mors frikadeller og den kolde kartoffelsalat, der ellers er blevet en fast tradition, når bilen sættes i gear, og parret kører ned til den elskede campingplads i ét stræk.

I år var det endda planlagt, at de skulle have haft ekstra selskab og tage turen sammen med barnebarnet Mille og hendes kæreste Michael.

Reidar var endda gået så vidt, at han havde skrevet en lang »huskeliste« til det unge par, om alt hvad de skulle nå at opleve, men det blev altså til ingenting.

Årets sommerlige højdepunkter er i stedet blevet til ophold i en ferielejlighed i Rønbjerg samt en afstikker til Bratten Strand.

- Vi er da glade for Danmark, men det er altså ikke det samme, siger Karen Gundersen.

Som et pænt plaster på feriesåret blev det til et dansk mesterskab til FC Midtjylland, som ægteparret Gundersen er glødende tilhængere af. FC Midtjylland, sport og Ikast FS har altid været hjertebarn for hele familien Gundersen, og Karen er endog æresmedlem i Ikast FS for sit årelange og trofaste arbejde for klubben.

Ud over det, så slikker fruen al den sparsomme sol, som den danske sommer har budt på, og hun er også på pletten, når den står på banko i Ikast og Herning.

Ægtefællen er også et kendt ansigt i byen, og han har i år skiftet de italienske veje ud med vejnettet i og omkring Ikast, og så spiller han stadig fodbold. Det var i øvrigt fodbolden, der i sin tid trak ham og Karen fra det nordjyske til Ikast.

- Her bliver jeg ikke længe, tænkte den unge Karen, da hun for første gang stiftede bekendtskab med den uldjyske stationsby, men som tilfældet er med Camping Marina di Venezia, så ændrede hun også her opfattelse og nyder i dag tilværelsen her sammen med sin Reidar.

Den italienske landtange Litorde del Cavallino ved Adriaterhavet er oversået med populære campingpladser, men ægteparret Gundersen holder fast ved Camping Marina di Venezia. Foto: Tom Laursen
Der har ikke været alt for meget sol denne sommer, men når den er dukket op, har både Karen og Reidar været hurtige til at komme ud til pølen i baghaven på Vestre Allé i Ikast. Foto: Tom Laursen