Læserbrev: Vil vi fortsat være progressive med kunsten i Ikast–Brande Kommune?

Af Birgitte Damgaard Formand for bestyrelsen i Kunstpakhuset

LÆSEBREV

Ikast–Brande Kommune har stolte traditioner med kunst: Kunstnerkvarteret i Ikast, Bakkehuset, Remisen, Skulpturerne i Frisenborgparken. Sidste skud på stammen er det tværkommunale projekt De 17 Verdensmålsgavle, som udspringer af gavlmalerierne i Brande.

Så er der selvfølgelig også Kunstpakhuset, som er beliggende i det gamle røde pakhus, på den smukt renoverede plads ved siden af stationsbygningen i Ikast.

Lige nu står Kunstpakhuset overfor en usikker fremtid. Vores økonomiske grundlag er ikke sikkert mere. Vi har mistet støtten fra Statens Kunstfond, som har været det langt største økonomiske bidrag til Kunstpakhuset. De har valgt at prioritere andre og større kunstneriske projekter. Derfor har Kunstpakhuset i høj grad brug for, at kommunen involverer sig økonomisk, hvis Ikast-Brande fortsat skal kunne tilbyde kunstudstillinger af høj kvalitet.

Ligeledes er Ikast-Brande erhvervsliv tænkt ind som en mere progressiv støtte til ikke bare sport, men også en støtte til kunst og kultur. En sponsorgruppe arbejder med nye initiativer.

Fra Kunstpakhusets side skal vores »koncept« nytænkes uden at give for meget køb på vores høje udstillingskvalitet. En proces, som vi er godt i gang med, både i forbindelse med finansiering og udvikling af en mere udadvendt profil, blandt andet i samarbejde med naboen Jernbanecafeen, hvor Kunstpakhuset bruges mere af lokalsamfundet

Kunstpakhuset åbnede i 2007 som en udløber af, at Ikast Kunstforening blev hjemløs. En gruppe ildsjæle satte sig for at skabe et sted med skiftende udstillinger af samtidskunst, udvalgt ud fra faste kriterier for at sikre en høj kvalitet. Driften af Kunstpakhuset blev finansieret af sponsorater fra erhvervslivet og private samt, som nævnt, især Statens Kunstfond. Huset er også hjemsted for Kunstnergruppen Riimfaxe.

Huset er bredt kendt i kunstnerkredse. Vi modtager løbende en strøm af ansøgninger, som danner grundlag for et varieret udbud af udstillinger. Det tæller at få en udstilling i Kunstpakhuset på sit cv for en kunstner.

Huset drives i dag af en deltidsansat kunstnerisk leder, 32 dedikerede frivillige, der er 2200 besøgende om året, og entreen er gratis.

Har sådan et hus sin berettigelse i Ikast- Brande Kommune? Efter min mening ja, det er der mange grunde til. Kunstpakhuset er helt unikt med sit progressive koncept, der er plads til, at også kunstnere, der ikke er særligt kendt af offentligheden, kan udstille. Vi tør give kunstnere chancen for at lave udstillinger, som udfordrer og provokerer. Kunstpakhuset har sat Ikast på danmarkskortet i kunstkredse.

Midtjylland har altid været kendt for at være progressiv i sin tilgang til kunsten, hvis det skal fortsætte i Kunstpakhusregi, har vi brug for at Ikast-Brande Kommune hjælper til.