Ikast-Brande søger om at komme med i klimasamarbejde

Kommunen ønsker at være med i DK2020

Udgivet:29. juni 2021, 14.46

Læsetid:1 minut

Billedtekst ??

2 år siden

KLIMA Danmark har som overordnet mål at blive klimaneutralt senest 2050.

Det betyder, at landet som helhed til den tid ikke må udlede mere CO2, end der bliver optaget. I den forbindelse indgik Kommunernes Landsforening sidste sommer et treårigt partnerskab med Realdania og regionerne om projektet »DK2020 - klimaplaner i hele Danmark. På det seneste byrådsmøde i Ikast-Brande Kommune vedtog et enigt byråd at sende en ansøgning af sted, så man kan blive en del af det kommunale fællesskab, der skal sætte skub i Parisaftalens implementering.

Fra starten var der tale om en snes udvalgte kommuner, der skulle sætte turbo under klima-ambitionerne. Blandt disse er der syv jyske byer med Vejle som den nærmeste nabo til Ikast-Brande.

Samarbejdet betyder, at kommunerne kan lære af hinanden og dermed udveksle løsninger og erfaringer til gavn for klimaet.

Der er nu lukket op for, at flere kommuner kan tilslutte sig klima-projektet, og i den forbindelse har Ikast-Brande Kommune sendt en ansøgning af sted, så man kan blive en del af det fine klima-fællesskab.