100.000 kroner til ildsjæle - og blandt dem Pernille Harder fra Ikast

Mediehuset Herning Folkeblads Fond uddelte i dag fire priser indenfor sport, kultur, erhverv og uddannelse

Udgivet:08. juni 2017, 14.50

Læsetid:1 minut

Der var repræsentanter for køkken- og bad-virksomheden AUBO Production A/S i Aulum, udstillingsskoven Skovsnogen Artspace i Kibæk og Minihøjskolen for psykisk sårbare på Siøvej i Herning - og fodboldspiller Pernille Harder havde sendt sin morfar. Foto: Henrik Ole Jensen

Marianne R. Eskildsen
Journalist| mre@herningfolkeblad.dk

Herning Juni byder hvert år på en stor dag i Mediehuset Herning Folkeblad. Det sker, når den årlige prisuddeling i Mediehuset Herning Folkeblads Fond finder sted. Fire priser af hver 25.000 kroner uddeles indenfor erhverv, kultur, sport og uddannelse. I år gik priserne til henholdsvis køkken- og bad-virksomheden AUBO Production A/S i Aulum, udstillingsskoven Skovsnogen Artspace i Kibæk, fodboldspiller Pernille Harder og Minihøjskolen for psykisk sårbare på Siøvej i Herning.

Det var som altid en festdag i mediehuset, og der var både disket op med lækker mad, champagne, taler ved mediehusets direktør Alex Nielsen og fondsbestyrelsesformand Carsten Thygesen samt god underholdning leveret af blandt andet HOF Band.

Herning Folkeblad bringer løbende portrætter og interviews med prismodtagerne i de kommende dage.