
IKAST En bil, ført af en 31-årig kvinde fra Silkeborg, blev tirsdag eftermiddag klokken 16.24 påkørt, da kvinden sænkede farten ved kødannelse på Jyllandsgade.
Det skete ved rundkørslen umiddelbart før Herning Motorvejen, hvor en 20-årig mand fra Sorring overså, at bilerne foran ikke længere havde samme tempo.
Der skete kun materiel skade ved sammenstødet mellem de to biler, oplyser politiet.