112

Anholdt med våben og skunk

24. september 2020, 06.54

KÆRSHOVEDGÅRD Politiet rykkede onsdag talrigt ud til Udrejsecenter Kærshovedgård, da der blev slået alarm vedrørende en mandsperson, der gik rundt udenfor Udrejsecentret med aflange genstande, der var gemt under en hætte trøje.

Det skete ved 15-tiden, og politiet tog sine forholdsregler, inden man anholdt manden.

Det viste sig at være en 59-årig mand fra Viby, og våbnene viste sig at være hardball-våben samt en gaspistol.

I mandens bil fandt man 40 gram skunk, der blev beslaglagt.

Den 59-årige blev anholdt og var i politiets varetægt i tre timer, inden han blev løsladt,med sigtelser for overtrædelse af politivedtægten samt forsøg på salg af euforiserende stoffer.