Forårskoncert i Bording Kirke

Udgivet:04. maj 2023, 16.00

Læsetid:1 minut

Cora Rytmica ses her fra en øveaften i hjembyen Silkeborg. 10. maj giver de koncert i Bording Kirke.Foto: Jakob Stigsen Andersen

KIRKE Bording-Christianshede menighedsråd inviterer onsdag 10. maj til forårskoncert i Bording kirke med koret Cora Rytmica, der til dagligt holder til i Silkeborg.

Koret har netop fejret 25-årsjubilæum, men er et ungt kor med en frisk og energisk stil.

Koret ledes af Henning Busted, der har været aktiv i kormusik i over 25 år og med store armbevægelser og myndig charme fører koret gennem de mange numre.

Under koncerten kommer de rundt i mange forskellige rytmiske genrer og tilhørerne kan glæde sig til popballader, lækker gospel, skæve jazznumre, fyldige musicals og herlige discohits fra øverste hylde.

Deres repetoire rummer således fra både Abba, Guns´n Roses, Coldplay og Panic at the Disco.

Koret glæder sig meget til at komme til Bording og synge.