Amerikanerbilen skal luftes

Har du en Amerikaner- eller veteranbil stående, du gerne vil vise frem, så kom til Amerikanerdag

Udgivet:29. marts 2017, 12.51

Læsetid:1 minut

Hampen Amerikanerdag finder sted 22. april ved Hampen Multihal, Kirkebakken 8, Hampen.

Amerikanerdagen i 2016 var en succes, som på trods af vejrgudernes ugunst alligevel formåede at lokke en masse bilglade mennesker til.

I år bliver der stillet et stort telt op, hvor der vil være live musik om eftermiddagen. Højderyggens Linedansere kommer også for at give opvisning.

Der bliver sat telte op, hvor der er mulighed for at få stillet sulten, købe en kop kaffe, øl eller vand. Ellers har Multihallens Cafeteria også åben, som har flere smagsfulde muligheder.

Der vil være boder med amerikaner Merchandise og en hoppeborg til børnene.