
Klumme: Hold fast i den danske kultur i udlandet
Udgivet:29. september 2022, 08.32
Læsetid:3 minutter
Maria Aarup Jensen har i sidste uge været med rundt på forskellige journalistiske opgaver og har begået denne klumme som afslutning på sit ophold. Foto: Mikkel Korsgaard Christensen
6 måneder siden
KLUMME Hvordan er det at holde fast i den danske kultur i udlandet? Det er nok noget, som mange sikkert vil finde ud af, hvis man går med overvejelse om at bo i udlandet et par år.
Man kan sige, at næsten hvert eneste land er forskellig i forhold til Danmark. Et land som Spanien, hvor jeg har boet i 12 ud af mine 14 leveår er i hvert fald anderledes.
Spørgsmålet er, når man bor så længe i et andet land, om man kan komme til at tabe idéen om, hvordan Danmark egentlig er?
Det kan man faktisk godt en lille smule.
Men så er det vigtigt at holde fast i de danske traditioner. Det gjorde vi nemlig. Særligt i juletiden. Vi kom selvfølgelig også hjem til bedsteforældre og fætre hver jul, men indtil da holdt vi fast i vores danske traditioner i december i det spanske. Vi var i hvert fald hurtige til at løbe ned ad trapperne om morgenen for at se, om nisserne havde haft noget med til os.
Og der var altid en gave fra nissen, som vi jo havde givet risengrød aftenen forinden.
I skolen lærte jeg om, hvad den engelske jul indeholdt, og det var en god ting, for så kunne jeg sammenligne med den danske og spanske jul.
Jul er selvfølgelig altid en nem tradition at holde fast i, men hvad så med fastelavn og sankthans? Jeg blev aldrig kattedronning, så mit fastelavnskostume gjorde ikke så meget for mig. Med hensyn til sankthans, skal man måske ikke tage til et varmt land.
I Spanien havde vi i hvert fald allerede et meget stort bål i form af skovbrande ...
Med hensyn til dansk grammatik: Hvor er det bare svært, når man ikke er vant til at bruge det. I hvert fald for én som mig som aldrig har gået på en dansk skole. Mine forældre prøvede at give mig nogle øvelser, nogle bøger her og nogle onlinetimer der, men det er svært at huske det hele. Nu hvor jeg bor i Danmark, ville jeg ønske, at min hukommelse var bedre i forhold til det danske sprog.
Hvor ville det være fedt, hvis jeg kunne huske »en eller et-reglerne«, når jeg skal skrive en historie på dansk med 1000 ord. Mit ordforråd er heller ikke det bedste på dansk, og jeg må ofte bruge en oversætter i dansktimerne.
Når man kommer tilbage fra at have boet i udlandet gennem længere tid, tror jeg, at det er værd at overveje, hvorvidt ens barn skal begynde i en almindelig dansk folkeskole. Jeg tror, at det afhænger af, hvad barnet har mod på.
Personligt føler jeg mig fjern fra et dansk folkeskolebarn, fordi jeg aldrig selv har gået i en folkeskole. Det siger jeg ikke for at lyde snobbet, det lover jeg, men det er nok snarere et udtryk for, at jeg mangler mod og føler mig lidt bange for danske folkeskolebørn.
Med bange mener jeg, at mit hjerte begynder at banke lidt hurtigere, og så oplever jeg, at jeg kun ser ned mod gulvet, når jeg går forbi en gruppe. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg er så bange for »almindelige« danske folkeskolebørn.
Det handler nok om, at jeg føler mig anderledes.
Til slut vil jeg bare sige, at man ikke skal bekymre sig om danske traditioner - hvis man en dag vil prøve kræfter med at bo i udlandet.
Det danske og traditionerne vil altid sidde i én. Jeg tror bare, at man skal huske sit barn på, hvordan man putter den korrekte endelse på et udsagnsord, så skal det hele nok gå.