DET ER DIT VALG - KV21

Brede smil og alvorssnakke

Nogle smiler, andre har bekymrede panderynker, mens vi så småt nærmer os en afgørelse

16. november 2021, 21.42

Annette Mosegaard tog sig tid til en snak med børn og svigerbørn. Foto: Mikkel KOrsgaard Christensen

VALGAFTEN Den Konservative borgmesterkandidat Annette Mosegaard har en særdeles travl aften. Journalister og partifæller slås om at få hendes opmærksomhed, men af og til ser hun sit snit til at stikke af fra det hele og opsøge et andet bord.

Her sidder hendes børn og svigerbørn nemlig med store smil.

- Har I husket at stemme på mor?, lyder spørgsmålet fra journalisten.

De svarer:

- Ja i kor, og bedømt ud fra humøret, er familien fortrøstningsfuld i forhold til, at mor scorer et godt valg.

Panderynker og taktik

Andre steder i loungen er der alvor at spore. Venstre og DF venter i spænding på tallene fra Brande og Ikast.

- Vi ser på, hvilke muligheder der byder sig, og vi udtænker mulige scenarier. Jeg er som sådan ikke bekymret lige nu, men vi ligger formentlig mellem to og fire mandater, og det var også det, vi regnede med, siger borgmesterkandidat og spidskandidat for Dansk Folkeparti, Simon Vanggaard.

En borgmester og viceborgmester i en taktisk samtale. Foto: Mikkel Korsgaard CHristensen