De unge skal kende gode råvarer

Køkkenchef Pernille Simonsen har altid haft en »brændende kærlighed« til madlavning, og hun ser det som sin ypperste opgave at opdrage eleverne til en god madkultur

Udgivet:11. januar 2019, 05.47

Læsetid:3 minutter

Køkkenleder Pernille Simonsen har lavet mad, siden hun var barn, og den madglæde vil hun gerne give videre til efterskoleeleverne. Foto: Flemming Hansen

Marianne Brink
Lokalredaktør

4 år siden

madkultur Duften breder sig lifligt ud i spisesalen fra køkkenet. I dag står frokostmenuen på tortilla med kyllinge/grøntsagsfyld, men de mexicanske krydderier blander sig med duften af den nykogte hamburgerryg og den hjemmelavede leverpostej. For på ISI bliver også pålægget lavet fra bunden.

Kvaliteten er bare en af køkkenchef 38-årige Pernille Simonsens mærkesager.

- Jeg tror, at dannelsen også sker gennem det forpligtende fællesskab og deri gennem det fælles måltid, hvor jeg synes det er vigtigt at lære om madkultur og traditioner, og ikke kun den danske, siger hun og fortsætter:

- Jeg synes det er ærgerligt når de unge mennesker for eksempel ikke ved, hvad grønlangkål eller stuvet hvidkål er. Det er en del af vores kultur, og der en god grund til, at man spiser kål om vinteren. Det er i sæson og det er billigt, siger hun.

Så Pernille Simonsen sørger for at holde madtraditionerne i hævd.

- Jeg oplever faktisk ikke, at eleverne er kræsne, og det er lidt svært at sige hvad favorit-retten er. Med dette hold er det nok kyllinge burgere, men jeg kan ikke sige, at der er noget, de ikke kan lide, siger hun.

Altid mad

Pernille Simonsen er opvokset på landet, hvor hun tidligt har lært og set, hvor maden kom fra, og hun har lavet mad, fra hun var helt lille. Faktisk var interessen for kogekunst så stor, at hun allerede som 16-årig slog sig ned som kogekone ved store selskaber med flere hundrede gæster.

Alligevel gik uddannelsesvejen over TECO, hvor hun læste industriel design og branding, og hun arbejdet som både indkøber og som grafiker.

Alligevel lod hun sig friste, da stillingen som køkkenleder på den tidligere højskole Performers House i Silkeborg blev ledig. Her arbejdede hun i seks år, indtil skolen gik konkurs.

- Så var det også på tide at få papir på det, jeg kan, og jeg startede på kokkeuddannelsen med merit. Efterfølgende kom jeg på Silkeborg Gymnasium, og da jeg hørte, at den nyansatte køkkenleder her på ISI var sprunget fra, søgte jeg. Så man kan sige, at jeg er vant til store køkkener, og så kan jeg godt lide at lave mad til unge mennesker, siger hun og kommer dermed tilbage til sin mission bag gryderne.

- Det er så specielt for den danske kultur, at vi hygger os ved et måltid. Det er med til at danne og forme de unge mennesker, og det vil jeg gerne være med til, siger hun.

Og de unge ser ud til at sætte pris på det. I hvert fald er det Pernille Simonsens indtryk, at holdene spiser mere og mere for hvert år, der går.

- Det er ganske uvidenskabeligt, men jeg har en fornemmelse af, at de også bliver højere. Måske er ambitionsniveauet også højere, og med alt det, de træner, så skal der god mad til, siger hun.

Evy Venø er været i køkkenet på ISI i rigtigt mange år, så det er ingen opgave for hende lige at piske flødeskum til et par hundrede mennesker. Foto: Flemming Hansen
Tonny Lieu anretter frokosten til de sultne efterskoleelever, der altid tager godt for sig af retterne. Foto: Flemming Hansen
Det samlede køkkenhold står klar til at lave god mad af friske, lokale råvarer til eleverne på ISI. Foto: Søren Mouridsen