Testbilen rykker ud: Fra onsdag kan du blive coronatestet i Ikast

13. januar 2021, 13.55

Den regionale testbil har taget ophold ved Vestre Skole og indlogeret sig i den tidligere gymnastiksal nøjagtig som sidst test-teamet var i Ikast i efteråret 2020, hvorfra dette billede stammer. Foto: Jette Aaes

Ikast Siden i går og helt frem til tirsdag 19. januar har det igen været muligt at få en coronatest i Ikast - uden tidsbestilling. Den regionale testbil har taget ophold ved Vestre Skole og indlogeret sig i den tidligere gymnastiksal nøjagtig som sidst test-teamet var i Ikast i efteråret 2020.

Hver dag mellem 9-12 og igen fra 12.30-16.00 er det muligt at stille sig i kø, og på grund af årstiden anbefales det at sørge for varmt tøj og selvfølgelig det obligatoriske mundbind.

Testen er gratis, og svaret vil som ved de øvrige testresultater automatisk tikke ind på www.sundhed.dk indenfor 72 timer