112

Bøde efter brand

6. oktober 2020, 07.37

NØRRE-SNEDE En 29-årig kvinde fra Nørre Snede kan se frem til en bøde for overtrædelse af beredskabsloven efter en brande på hendes bopæl mandag aften.

Bøden kommer formentlig til at lyde på 1000 eller 2000 kroner. for almindelig uagtsomhed.

Brande opstod kort før klokken 23.30 i en ejendom i Bredgade.

Her var der lidt fodkoldt, og kvinden ville derfor tænde op i en brændeovn.

Det gik også efter planen, men i forbindelse optændingen gik det galt. Ved siden af brændeovnen havde kvinden nemlig placeret en flaske med benzin, der væltede, da hun tændte op. Flammerne fik fat i væsken, og snart var der ild i stue og køkken.

Der blev slået alarm, og ilden var hurtigt slukket. Der skete ikke den store skade på ejendommen.