Vandaler med vinger roder på kirkegården

Christianshede Kirkegård er plaget af solsorte, der kaster rundt med granpyntningen på deres jagt efter føde

Udgivet:10. februar 2022, 11.25

Læsetid:3 minutter

Det lod sig ikke gøre med et kamera at afsløre solsortene på fersk gerning, for de flyver, så snart de hører skridt i gruset på Christianshede Kirkegård. Men det er ikke svært at se, at de har rodet godt og grundigt i granpyntningen. Foto: Privatfoto

KIRKE Hvert efterår bruger graver Eigil Thorsted og hans medhjælper mange arbejdstimer på at lægge gran på gravene på Christianshede Kirkegård. Granpyntningen er en udbredt tradition på de danske kirkegårde. Tidligere handlede det om at beskytte gravstederne og planterne gennem vinteren, men i dag handler det mere om, at gravstederne skal se pæne ud uden for vækst- og blomstringssæsonen, inden grankvistene fjernes igen til foråret.

Men grandækningen i Christianshede ser ikke så pæn ud, som Eigil Thorsted kunne have ønsket sig. Granen ligger tilfældigt og rodet rundt på mange af gravstederne, og det skyldes bestemt ikke, at Eigil Thorsted ikke har gjort sit arbejde ordentligt.

For det har han. Endda flere gange, fordi han har brugt en del tid på at rydde op i grankvistene og vende dem med den mørkegrønne overside opad og i det hele taget få gravstederne til at se pæne ud.

Kaster rundt med grankvistene

Det pæne udtryk holder bare ikke ret længe. Gennem sin daglige gang på kirkegården har han undret sig over, hvem eller hvad, der har kastet rundt med granen, og mistanken har samlet sig om en flok solsorte på kirkegården. De finder åbenbart insekter eller larver under det isolerende lag af gran, og derfor roder de i grenene og kaster vilkårligt rundt med dem.

Solsorten har det fine latinske navn Turdus merula, og der findes over to millioner af dem i Danmark. For 100 år siden var den en sky skovfugl, men den har vænnet sig til mennesker og stortrives i haver, parker – og altså også på kirkegårde.

Træls for de pårørende

Eigil Thorsted har pyntet med gran i Christianshede siden 2004, men det er først de seneste par vintre at han har bemærket, at solsortene er begyndt at rode under granen efter føde. Det er nu ikke kun i Christianshede, for i gravernes netbaserede erfagruppe kan han læse, at det også er et problem på andre kirkegårde.

- Det er træls for de pårørende, der har betalt i dyre domme for at få pyntet gravstedet med gran, så det ser fint ud gennem vinteren. Og det er da også træls for os, der har brugt halvanden måned på pyntningen, konstaterer Eigil Thorsted.

Midt i naturen

Christianshede Kirkegård ligger lige midt i naturen. Der er jævnligt rådyr og kronhjorte i området, men de har indtil videre ikke besøgt selve kirkegården. Ræven har heller ikke været et forstyrrende og plagsomt element, som man har oplevet det på kirkegården i Bording, hvor en ræv i månedsvis har rodet og lagt meget upassende visitkort ved gravene.

På kirkegården i Christianshede kommer der harer og mus, som kan finde på at gnave i blomsternes forårsskud. Muldvarpen forvilder sig også fra tid til anden under stengærdet, og så bliver der sat en saks. Men solsortene er ikke så nemme at gøre noget ved, for de er trods alt ikke skadedyr som rotter, hvepse, borebiller og andre plager, man kan sætte skadedyrsbekæmpelsen ind imod.

Fodring virker ikke

- Vi har forsøgt at sætte foderbrætter op, så de måske ville lade være med at søge føde under granpyntningen, men det ser ikke ud til at virke, siger Eigil Thorsted.

Så indtil videre må personale og besøgende på kirkegården affinde sig med, at granpyntningen ikke lever op til den standard, som graveren gerne ville kunne levere.

- I disse dage må noget af rodet nok også tilskrives stormen Malik. Solsortene skal trods alt ikke have skylden for det hele, siger Eigil Thorsted.

Dyr på kirkegården

De danske kirkegårde er hjemsted for mange forskellige dyr. Nogle af dem er meget velkomne – blandt andet fugle, der kan være med til at begrænse insektproblemer på kirkegården. Mange steder er der sat redekasser op rundt på kirkegårdene for at tiltrække insektædende fugle.

Der er dog også dyrearter, der giver problemer på kirkegårdene. Det drejer sig blandt andet om mus, hvepse, borebiller, lus og andre dyr, der kan forvolde skade på planter og bygninger.

Der sprøjtes ikke mod ukrudt på de danske kirkegårde, men nogle svampe- og insektangreb kan bekæmpes med midler ud fra regler, der er fastlagt af Kirkeministeriet og Miljøministeriet.

Kirkegårdens personale kan selv sætte fælder mod muldvarp og mus, mens bekæmpelse af andre skadedyr foretages af kommunale og private skadedyrsbekæmpere.