Vil ikke blive hjemme: 87-årig ikastbo høster kartofler

Stig Dahlgren Atzen

Journalist

Stig Dahlgren Atzen

Journalist| sta@herningfolkeblad.dk

Se flere artikler af Stig Dahlgren Atzen

HØST Tusindvis af kartofler stryger forbi 87-årige Nanna Larsen, hvis blik søger henover kartoffelstrømmen ved båndet på høstmaskinen nord for Ikast.

Hun ser en blind passager, stikker højre hånd ned mellem de mange muldsorte kartofler, snupper planteresten og smider den væk i én og samme bevægelse.

Venstre hånd er allerede halvvejs gennem samme aktion. Hverken kartofler, ukrudt eller imponerede journalister kan tage fejl. Nanna Larsen har gjort det før.

- Jeg har samlet kartofler, lige så længe jeg kan huske. Da jeg var barn, løftede min far mig op på maskinen, fortæller Nanna Larsen.

Høstmaskinerne har fået flere hestekræfter end dengang, men Nanna Larsen bor stadig i Ikast. Om end hun er flyttet nord for Ikast ved Tulstrup, hvor hun før boede syd for Ikast. Desuden hjælper hun nu sin søn, Henrik Overgaard Larsen, og ikke længere sin far.

- Vi har prøvet at sige, at hun skulle blive hjemme. Men så går hun bare over til naboen og hjælper ham, griner Henrik Overgaard Larsen.

Altid taknemmelig

Når Nanna Larsen hjælper naboen, Niels Martin Sandgård, hjælper hun faktisk også sin søn. Naboen og Henrik Overgaard Larsen hjælper nemlig hinanden med at få høsten fra deres marker i hus.

Selvom Henrik Overgaard Larsen ikke tvinger sin mor med ud for at hjælpe til, så er han da også glad for, at hun vil med ud at arbejde.

- Vi får os jo også en snak herude, og det er dejligt, begrunder Henrik Overgaard Larsen.

Naboen Niels Martin Sandgård er imponeret over Nanna Larsens ihærdighed.

- Det er godt gjort, synes jeg. Hun kan blive ved hele dagen. En dag høstede vi fra klokken 9 til klokken 18. Der talte Henrik og jeg om, at vi var blevet lidt trætte inde i førerhusene. Men vi kunne jo ikke stoppe, når hun kunne blive ved, griner han.

Selvom hun arbejder hårdt, holder de også kaffepauser, når de er ude at høste sammen.

- Det er dagens højdepunkt, smiler Nanna Larsen.

Kaffehyggen er umiddelbart billigt betalt for Nanna Larsens indsats. Sådan ser hun det dog slet ikke.

- Jeg er altid taknemmelig, fortæller hun.

Aftengymnastik oveni

Nanna Larsen har aldrig været doven, selvom hun godt kan lide kaffepausen.

Det tillader hendes indstilling ikke. Foruden at hjælpe til med høsten, holder hun også sin have flot, og så passer hun sin anden søns hund.

- Jeg mener, det er sundt at holde sig i gang, fastslår Nanna Larsen, der, når hun er færdig med at agere høst-hjælper, da også stadig har liv i benene.

- Jeg laver min aftengymnastik hver dag. Så falder jeg bedre til ro, siger Nanna Larsen.

Naboerne nord for Ikast bliver da også helt forbavsede, når hun ikke er ude at høste i haven eller være hundepasser.

- Der var engang, jeg sov længe, og så var mine gardiner stadig trukket for. Det gjorde naboerne helt nervøse, men jeg lå altså bare og sov, siger Nanna Larsen, inden hun ler.

Siden den episode trækker hun altid gardinerne til side, så naboerne ikke bliver nervøse. Der er nemlig tilsyneladende ikke noget at være nervøs for.

- Jeg har det godt, konkluderer Nanna Larsen og tager en tår kaffe.