112

Kvinde slået og revet i håret af dreng på el-løbehjul i Strøgcentret

Udgivet:31. august 2023, 12.07

Læsetid:1 minut

Foto: Martin Ballund

1 måned siden

IKAST Onsdag eftermiddag ved 16-tiden kørte en dreng ned gennem Strøgcentret i Ikast på sit el-løbehjul.

Det må man ikke, og det ville en 58-årig kvinde fortælle drengen. Hun fik standset drengen. Det udviklede sig til et skænderi, hvor drengen overfaldt kvinden. Hun blev revet i håret og fik et slag i baghovedet.

Lokalpolitiet i Herning fortæller, at politiet har talt med drengen og hans forældre. Nu skal en nærmere granskning af videoovervågningen i Strøgcentret vise, om politiet kan sigte drengen for vold mod kvinden. Drengen er 14 år og bor i Ikast.

Den 58-årige kvinde, der bor i Ikasts opland, er uskadt efter overfaldet.