Handelsbankens kunder er mest tilfreds

For femte år i træk er Handelsbankens kunder de mest tilfredse ifølge den årlige uafhængige undersøgelse af banksektoren

22. oktober 2017, 09.01

Arnth Stougaard

IKAST - Tilfredse og loyale kunder er helt afgørende for os. Vi er meget glade for, at kunderne kvitterer med så høj tilfredshed. Vi ved at vores kunders tillid forpligter. Vi går ligesom resten af sektoren tilbage på kundetilfredshed i år, og vi vil gøre os rigtig umage for at lære af kundernes feedback, så vi kan blive en endnu bedre bank fremover, siger direktør i Handelsbanken i Ikast, Arnth Stougaard.

Tæt på kunderne

Handelsbankens decentrale model med fokus på den gode kundeoplevelse står også stærkt i en digital tid, hvor kunderne i langt højere grad selv tager hånd om deres bankforretninger:

- Vi møder vores kunder lokalt med storbankens styrker i ryggen - uanset om kunden vælger det personlige møde eller betjener sig selv via vores digitale løsninger. Den nære, lokale relation til kunderne er et helt centralt element i Handelsbanken, som vores kunder heldigvis værdsætter. Derfor oplever vi også en høj loyalitet hos vores kunder, som vi meget gerne vil gøre os fortjent til, siger Arnth Stougaard.

Årets EPSI måling - som den hedder - viser, at Handelsbanken får en klar førsteplads blandt privatkunderne og er den bedst placerede navngivne bank blandt erhvervskunderne.