Hærværk på Cirkel K

29. november 2021, 09.12

Foto: Martin Ballund

IKAST En mand blev lørdag så sur over, at ekspedienten hos Cirkel K i Vestergade ikke ønskede at ekspedere ham, og i stedet bad ham forlade butikken. Det betød, at han i stedet gav sig til at hive varer ned fra hylderne og smide dem rundt i butikken.

Manden havde skaffet sig adgang til butikken ved at hive skydedørene fra hinanden.

Og da han efterfølgende blev nægtet betjenting blev han så sur, at han hev chips ned fra en hylde og smed rundt med i butikken. Han væltede også flere ting ned fra en reol.

Politiet betragter sagen som hærværk og har bedt om videoovervågning i håb om at kunne identificere gerningsmanden.