
Flere anmeldelser: Nyt indbrud på Kærshovedgård
Udgivet:13. januar 2023, 08.48
Læsetid:Under 1 minut
BORDING Politiet har gennem den seneste tid modtaget flere anmeldelser vedrørende indbrud i villaer på vejen Kærshovedgård nær Udrejsecentret.
Torsdag kom endnu en anmeldelse til stakken.
Den kom fra en villaejer på vejen, der meddelte, at familien i tiden fra søndag og frem til torsdag har haft ubudne gæster i villaen.
Et vindue er blevet brudt op med et koben, og der er fjernet syv kasser Classic dåseøl fra stedet sammen med seks flasker herreparfume, smykker samt nogle lightere.