Ny formand for Diabetesforening

Per Borch Kristensen blev nyvalgt formand

Udgivet:15. februar 2018, 19.10

Læsetid:4 minutter

Fortjente buketter til pædagoger fra Bording Børnehave. ?Privatfoto

Af inger kristensen

5 år siden

diabetes Vi skal rundt i hele kommunen, derfor var generalforsamlingen henlagt til Brande Hallerne i år. Aftenen begyndte med spisning. Efterfulgt af et indslag om sukker og sødestoffer. Et meget interessant indlæg, med god information om, hvad vi børe spise og drikke, og hvilke vi (helst) skal droppe.

Efterfølgende blev generalforsamlingen holdt.

Der blev valgt et enkelt nyt medlem i bestyrelsen. Søren Staghøj fra Bording ikke ønskede genvalg, og i stedet for blev Jytte Kristensen fra Bording valgt. Der var genvalg til Bernth Bech fra Ejstrupholm. Jette Würts er fortsat kasserer og Inger Kristensen menigt medlem. Per Borch Kristensen fra Karstoft blev ved den efterfølgende konstituering valgt som formand.

Det har været dejligt at møde mange mennesker i forskellige sammenhænge. Et år med nyheder og ændringer. Vi er inviteret til at deltage på mange forskellige måder. Men fokus har været at orientere om diabetes. Men i bestyrelsen husker vi hinanden på, at vi ikke skal deltage i flere ting, end vi har lyst til! Bestyrelsen beslutter i fælleskab, hvem der kan tage opgaverne. Er der ikke nogen, melder vi nej tak til invitationen. Henvendelser får vi også, og det er vi glade for. Vi synes det er en god fornemmelse, når vi har kunnet hjælpe nogen på vej, hvis man var ny med Diabetes el. andet.

I bestyrelsen bestræber vi os på at langtidsplanlægge. Vi har et oversigtsskema, så vi har overblikket over både økonomi og arrangementer. Skemaet har betydet, at antallet af bestyrelsesmøder er halveret over de seneste år.

Diabetesskolen

Vi har et godt samarbejde med Sundhedscentret i vores kommune f. eks. om Diabetesskole, som fra 2017 er et kommunalt anliggende. Tidligere blev det afholdt i Holstebro, fordi det var en opgave placeret i Regionen. Når en patient får konstateret diabetes 2, kan den praktiserende læge henvise til Diabetesskolen. Det er et forløb over 12 uger. Det er én dag om ugen. På skolen lærer borgerne om egen omsorg. Det betyder, at få indsigt i, hvad man skal være opmærksom på, når en sådan kammarat/følgesvend har meldt sig - en kammarat/følgesvend, som resten af livet følger dig. Livet KAN blive langt og OK, hvis man er opmærksom på egen levemåde og egen krop - mærke efter, hvordan har jeg det! I forløbet er Diabetesforeningen på besøg den sidste dag.

Deltagere, som er på arbejdsmarkedet plejer at kunne få en aftale med arbejdsgiveren, da kurset er en del af behandlingsforløbet. Vi skal gøre det fleksibelt fortsat at være på arbejdsmarkedet! Sørg for at aftalen er på plads inden kursusforløbet.

Type 1 diabetespatienter henvises fra den praktiserende læge straks til Diabetesambulatoriet på Sygehuset. Der skal de efterfølgende altid have foretaget deres kontrol.

Den gode historie

Bording Børnehave på Borgergade, havde modtaget et barn med diabetes. Det er børnehaver, skolerne eller institutioner, som har opgaven med at hjælpe alle børn med særlig behov. Det tog de helt alvorligt i Bording Børnehave. De spurgte sig selv, hvad skal der til for at både barn, forældre og alle pædagogerne i børnehaven skulle havde indfriet, så det var en god oplevelse at være i børnehaven for barnet.

Konklusionen blev, at de lavede en informationsmappe, som alle kan forstå. Den indeholder de svar på spørgsmål, som kan melde sig i løbet af dagen, når man har diabets og er fire år gammel. De har samtidig formået at lave tiltag, så drengen nærmest er selvhjulpen, når det er frokost m.v. De har lavet et specielt glas, så han selv kan hælde mælk op på lige fod med de andre børn.

Infomappen er nu implementeret i hele Ikast-Brande Kommune.

Det skal også suppleres med at forældrene er aktive, om f. eks. maden i madkassen, hvor meget det indeholder m.v. Er der mad til rest, bliver det vejet og noteret i dagsskemaet over indtagelse.

Ledelsen og personalet i Bording Børnehave gik i tænkeboks, da børnehaven modtog et barn med diabest. Fra venstre ses Jytte Olesen, Tina Blæsbjerg og Lene Thun. Til højre er det Inger Kristensen fra Diabetesforeningen Ikast-Brande Lokalforening. Foto: PR-foto