Bil i bommene

23. december 2019, 07.35

Foto: Martin Ballund

blåhøj Politiet vil gerne i kontakt med føreren af en Nissan Patrol, der fredag aften kørte rundt i Blåhøj-området.

Her konstaterede vidner, at den pågældende bil påkørte nogle bomme mod banestrækningen gennem byen, hvorpå den forsvandt.

BaneDanmark har været kaldt til stedet og har konstateret, at der intet sikkerhedsmæssigt er sket i forbindelse med påkørslen.

Episoden er anmeldt til politiet, der har fået oplyst, at bilens nummerplade starter med DX.

Påkørslen fandt sted ved godt 21-tiden.