
4 år siden
hampen Vi er midt i en fyringssæson, og det plejer at kunne aflæses på antallet af udrykninger for Brand & Redning.
Tirsdagen samt natten til onsdag bød på hele tre af slagsen.
Der var branden i lejligheden på Strøget i Ikast samt brand i et dødsbo ved Blåhøj, og godt midnat indløb også en alarm fra en ejendom på Hovedgaden i Hampen.
Her var der gået brand i et fyrrum.
Årsagen menes at være en fejl i termostaten til et træfyr.
Fyret havde ikke været i drift i nogle måneder, men var netop blevet forsynet med en ny termostat, da branden opstod.
Skaderne blev begrænset til fyrrummet.