De hvide huers tid: De første studenter springer ud i Ikast-Brande
Unge, glade, lettede og med mod på livet, springer årets studenter ud
Udgivet:22. juni 2021, 09.49
Læsetid:1 minut
Unge, glade, lettede og med mod på livet, springer årets studenter ud
Udgivet:22. juni 2021, 09.49
Læsetid:1 minut
Årets første studenter Silje Melin Nielsen, Sarah Krath, Mattis Lund og Simon Stampe Vang Madsen holder fast i traditionen på Ikast-Brande Gymnasium og lader Dannebrog gå til tops. Foto: Henrik Ole Jensen
UDDANNELSE Det er de hvide huers tid. I denne uge popper de ud som små unikke perler på en snor. Blomsten af Danmarks unge ånder lettet op efter to-tre års studier på diverse ungdomsuddannelser. En gang hed det studentereksamen - (hvis huen har rødt bånd) Men i dag er det tre-bogstavskombinationer, som det kræver en hel eksamen i sig selv at forstå: STX, HHX, HTX, HF, EUX.
De hvide huer har mange farver, flag, guldknapper i en opbygning der er lige så vanskeligt at forstå og gennemskue. Men alt sammen fortæller de den unikke historie om hvert af de unge menneskers til- og fravalg. Forude venter et par uger, hvor de spreder fest og stemning når de »tøffer« rundt på landevejen og fejrer deres første skridt ud i voksenlivet.
I Ikast var det HF’erne Silje Melin Madsen og Simon Stampe Vang Madsen, der sammen med STX’erne Sarah Krath og Mattis Lund, der som de første holdt fast i traditionen om at hejse Dannebrog til tops i Ikast-Brande Gymnasiums flagstang.
Minutter forinden - lidt længere syd på ad Bøgildvej var det 19-årige Lasse Fenger Vad fra Ikast, der som årets første student ved Handelsgymnasiet Ikast-Brande hejste flaget sammen med uddannelsesleder Elisabeth Hattens.